Æstetisk oplevelse i litteraturpædagogikken: Tekstlig erfaring eller menneskelig relation? Digital, ikonisk og analog tydning.

Beskrivelse

I forlængelse af tidligere papers om Poetisk pædagogik på foregående konferencer (papers om undervisning i Mundtlig fortolkning af litterære tekster og undervisning i Det æstetiske felt og i Den æstetiske transskription af fremførelser) vil dette oplæg søge ind til kernen af tekstens og sproglydens virkemidler når klassearbejdet fungerer i æstetisk ramme.

                      For at vi kan dele oplevelserne med tekst i et klasserum, kan vi give teksterne lyd og krop for at aktivere de kvalitative forskelle i hver læsers personlige fortolkninger. Vi skal bruge disse oplevelser i forhandlingen af tekstens fortolkning i klassedialogen. Oplægget repeterer kort indledningsvis hvordan man kan arbejde i det æstetiske felt i klasseundervisning med mundtlig fortolkning, altså undervisningens produktive side, men jeg fokuserer dernæst på hvordan vi kan stimulere elever til studie af den æstetiske detalje i kunstværket, den receptive side. Æstetik er ikke kommunikation, men vi kan ved hjælp af vores erfaringer med menneskelige relationer og kommunikativ erfaring tale om hvordan værket gør og virker på os. Jeg mener at vi skal tilføre opmærksomhed for et niveau af analoge kommunikationsmidler (lyd, bevægelse og mimik) som vi former og forhandler betydning med. Et kropsligt analogt middel er et umiddelbart erfaret udtrykskompleks, begrundet i social-kognitive/neuropsykologiske og kulturelle omstændigheder og fænomener.

                      Oplægget redegør for forholdene mellem det digitale tegn (fx skriften, bogstaverne), det ikoniske skriftbillede (fx white space og enjambementet i poesiens skriftbillede) og det analogt-relationelle niveau som vi som læsere anvender for få mening i teksten og betydninger af dens form. Det analogt/relationelle niveau er grundlagt i vores store kropslige og rytmiske erfaringer med verden og os selv, kinæstetisk sansning bl.a. Min undersøgelse interesserer sig således især for det analogt/relationelle niveau i teksten, altså at teksten indebærer et "mere" end det konventionelle og tillærte skrifttegn og det visuelle ikoniske skriftbillede på siden. Jeg påstår således at relationelt/analogt niveau er noget andet end semiotisk tegndannelse, og at denne læsekompetence lægger op til en tekstundersøgelse der inddrager krop og sansning og rytmisk erfaring.

        Skal den æstetiske oplevelse have en chance i klasseundervisningen, kan vi med fænomenologisk undersøgelse skelne mellem aktiviteterne opfatte, værdsætte og forstå kunsten. At opfatte, akten at sanse, er en organisk aktivitet af erfaringen. At værdsætte er at indgå i et bestemt forhold til kunsten. Værdsættelsen er simpelthen selve deltagelsen i det æstetiske felt, og derfor selve aktiviteten at erfare et objekt æstetisk. At forstå kunsten er bl.a. at teoretisere over den, det er den refleksive aktivitet i identifikation og analyse. Oplægget viser eksempler på klassedialog i arbejde i det æstetiske felt hvor de to indledende aktiviteter, opfatte og værdsætte, foregår. Altså det der ved æstetisk erfaring foregår før analyse og refleksion. Samtidig viser jeg at det netop er klassens refleksion og intellektuelle arbejde med hypoteser om tekstens udsigelse der driver fortolkningsarbejdet fremad. Undervisningsforslagene lader således oplevelse (opfatte og værdsætte) berige vores refleksion med bevidstgjorte sansede erfaringer, her som klassens øvelser i lydhørhed for vores af digitale, ikoniske og analoge tydninger.