Foredrag: Stednavne viser vejen – og andet. Om anvendelse af stednavne i GIS-baserede undersøgelser.

Beskrivelse

Stednavne viser vejen – og andet. Om anvendelse af stednavne i GIS-baserede undersøgelser.

Af Peder Gammeltoft

Bag den kryptiske titel på dette oplæg gemmer sig resultatet af et pilotprojekt, Stednavne i Egvad Sogn, mellem Afdeling for Navneforskning og Skjern-Egvad Museum. Formålet med projektet har været at belyse anvendeligheden af stednavne som vurderingsredskab i arkæologisk og offentlig forvaltning og at teste relevansen af GIS-software i stednavneforskning. Populært sagt kan man vha. GIS 'trække' stednavne ud fra de skrevne kilder og ned på kort.

Stednavneforskning og arkæologi har ofte arbejdet sammen, men samarbejdet har normalt drejet sig om enten lokalisering af forsvundne bebyggelser (ofte i form af lokalisering af arkæologisk interessante områder) eller som del af en (re)konstruktion af førkristne samfunds- og religionsforhold. Til forskel fra tidligere projekter gik pilotprojektet Stednavne i Egvad Sogn ud på at se hvad den samlede stednavnebestand kunne tilvejebringe af historisk information af relevans for arkæologien i en forsknings- og forvaltningsmæssig sammenhæng.

Pilotprojektet overlejrede delvis Skjern-Egvad Museums forskningsprojekt Høj og Vad, og kunne i den henseende tilvejebringe en del nyt til dette projekt, ikke mindst en større akkuratesse i vejforløbenes placering i vådområderne samt lokalisering af tidligt sløjfede gravhøje. Hovedformålet var dog at belyse stednavnes relevans i forhold til museernes arkivalske kontrol. Hér stod det klart at det var muligt at påpege flere lokaliteter af arkæologisk relevans, bl.a. forsvundne bebyggelser, herunder ’genopdagelse’ af en forsvundet bebyggelse Keldbæk som gården Kildegård. Derudover kan stednavne også anvendes til at belyse tidligere tiders kulturlandskab, hvilket kan have relevans i naturgenopretningssager.