Valgdeltagelsen til Europa-Parlamentsvalget er faldet uafbrudt siden det første direkte valg i 1979. Dengang var den, ifølge Europa-Parlamentet, på 62 procent. De seneste to gange har den ligget på 43 procent. Post. doc. Julie Hassing Nielsen mener, at de lave stemmeprocenter er et krisetegn for Parlamentet, men at det samtidigt er for tidligt at dømme det ude: "Det med at stemme er noget, vi lærer fra vores forældre og omgivelser. Det tager tid at opbygge en tradition for, at valg til Europa-Parlamentet er noget, der er vigtigt og naturligt at deltage i. Det kan nå at komme endnu."
Ifølge post. doc. Mads Dagnis Jensen er forankringen i det nationale en af forklaringerne på, at mange i Europa er kritiske over for den lave valgdeltagelse og taler om demokratisk underskud: "Vi har urealistiske forventninger til EU-systemet, fordi vi sammenligner det med de demokratier, vi kender hver især som borgere i et EUland. Danskerne måler det op mod det danske politiske system. Tyskerne mod det tyske. Og så videre. Men EU er et mudret sammensurium. Og derfor er vi allesammen lidt skuffede og utilfredse med det." Ifølge Dagnis Jensen er vi stadig undervejs med at udvikle en fælles forståelse af, hvad demokrati i EU går ud på: "EU er noget unikt, som kræver sin egen målestok, og den er vi ikke færdige med at skabe endnu."
Periode
28 maj 2014
Mediebidrag
1
Mediebidrag
Titel
Dagnis Jensen & Hassing Nielsen: Demokratiforståelse i EU under udvikling