Mediebidrag
1Mediebidrag
Titel Få bliver afhængige af computerspil - de fleste vokser fra det Grad af anerkendelse National Medietype Internet Land/Område Danmark Dato 24/09/2019 Beskrivelse Få bliver afhængige af computerspil – de fleste vokser fra det
Bliver vi afhængige af vores skærme – eller har vi bare dårlige vaner? Det kan være svært at finde et klart svar. Men det er en god idé at sætte rammer for barnet, lyder budskabet fra forsker.
Er spil og mobiltelefoner vanedannende eller ej – og hvad skal man gøre ved, at ungerne ikke slukker, selv om man har kaldt dem til middagsbordet 20 gange?
Der er ikke klare svar – og faktisk er der ikke engang helt enighed om definitionerne, når snakken falder på afhængighed af spil og skærme.
I 2018 vakte det opsigt, da verdenssundhedsorganisationen WHO erklærede, at afhængighed af computerspil kan være en psykisk sygdom, kaldet ”Gaming Disorder”.
Kendetegnene for sygdommen er, at spillerne mister kontrollen over den tid, de bruger på at spille – og prioriterer det over alt andet, selv om det giver problemer i livet i øvrigt.
Sjældent problem
I samme åndedrag forklarede Shekhar Saxena fra WHO efterfølgende på organisations YouTube-kanal, at WHO betragter Gaming Disorder som et sjældent fænomen – og altså dermed ikke som den epidemi, som mange forældre kan mene, at deres børn er blevet ramt af.
Så hvad er op og ned – ungerne afhængige af deres skærm eller hvad?
”Vi forsøger at se det på en anden måde. Vi kalder det ikke afhængighed, men problemspil. Vi kigger på det bredt – hvordan computerspil fungerer for børn i hverdagen,” forklarer Anne Brus, der er postdoc ved Københavns Universitet, Institut for Kommunikation, og som i en årrække har forsket i børn og unges hverdag med computerspil.
Hun har været i kontakt med massevis af børn og unge via sin forskning - og hun er meget mindre bekymret for egentlig afhængighed end de fleste forældre.
”Langt de fleste børn mister deres interesse for at spille med tiden. Eller også har de ikke længere tid, når de kommer i gymnasiet – her sker der noget med deres computertid. Men nogle få sker det ikke for. Men her handler det ofte om skoleproblemer, hvor børn ikke kan leve op til krav i skolen, og derfor finder succes og anerkendelse i computerspil,’” siger Anne Brus.
Børn kan føle sig forkerte
Hun er ikke begejstret for brugen af ordet afhængighed – for det kan få børn til at føle sig forkerte, selv om de faktisk ikke har problemer, men bare godt kan lide at spille computer. Men regler er en god ide, mener hun:
”Ud fra min forskning kan jeg sige, at alle os middelklasseforældre, som har nogle normer og tanker om, hvordan vores børns gode liv skal se ud, vi sætter nogle rammer op for vores børn. Det kan godt være det er irriterende. Det kan godt være, det fører til konflikter. Men de fleste børn er glade for, at deres forældre sætter rammer op for dem. Også selvom det skaber nogle konflikter.”
Nogle grupper af børn kan der være grund til at bekymre sig for – men her er det især socialt udsatte, hvor dagene foran computeren flyder ud. For denne gruppe er det en god nyhed, at eSport – altså computerspil som organiseret holdsport – er blevet mere almindeligt, for det kan få nogle af de udsatte børn ind i klubmiljøer med fællesskaber, de ellers ville dyrke.
”Men det er vigtigt at få med, at computerspil også kan være et fællesskab. Især når børn nærmer sig puberteten, tilvælger de ting, der bliver en del af deres identitet – og her finder mange sammen om computerspil. På den måde er skærme en del af hverdagen i dag, og hvis man forbyder skærme, forbyder man redskaber, som er ganske almindelige i dag,” lyder vurderingen fra Anne Brus.
Uanset om man er decideret afhængig eller ej, har for meget skærmtid i flere studier vist sig at være skadeligt – ikke mindst hvis det erstatter fysisk aktivitet eller samvær med andre.Producer/forfatter Mads Allingstrup Personer Anne Brus