ARBEJDE

2019 - 2023    Underviser EU Internet Law - Copenhagen Business School 

2019 - 2020    Underviser IT-ret - Københavns Universitet 

2019 -              Legal Analyst - Darts-IP (Bruxelles, Belgien) 

2016 - 2019    IP-Lawyer - Thomsen Trampedach (København, Danmark)

UDDANNELSE                             

2019 - 2023    PhD studerende - Københavns Universitet

2018: cand.jur - Københavns Universitet 

2017: LL.M. (Corporate Law) - Leiden University (Nederlandene) 

2015: LL.B. - Utrecht University (Nederlandene) 

SPROG

C2: dansk, engelsk, hollandsk

C1/B2: italiensk 

INDLEDNING

Berdien van der Donk er ph.d.-stipendiat ved Centre for Private Governance (CEPRI), Københavns Universitet. Hun underviser i EU Internet Law på Copenhagen Business School og arbejder uden for den akademiske verden som juridisk analytiker i sager om varemærker og domænenavne hos Clarivate's Darts-IP.  

Berdien har været gæsteforsker ved Tilburg Institute for Law, Technology and Society (TILT) ved Tilburg Universitet (2021, 2022) og Centre for Research in History, Philosophy, and Sociology of Law and Computer Science (CIRSFID) ved Bologna Universitet (2022). Hun er medlem af Global Digital Human Rights Network (GDHRNET) og har deltaget i forskningssprinten om "Takedowns and Transparency: Global Norms, Regulation and the Nature of Online Information", der blev afholdt af Berkman Klein Center for Internet & Society ved Harvard University (2022).

Hendes nuværende forskning fokuserer på ugyldigheden af restriktive klausuler i brugervilkår på sociale medieplatforme. Hun er ekspert i husregler, både i den fysiske og den online verden. I forbindelse med sit ph.d.-projekt udvikler hun en ‘roadmap’ som kan bruges til at bedømme adgangsbegrænsninger (på sociale medieplatforme). 

Tidligere har Berdien publiceret artikler om ophavsret og varemærkeret, aftaleret, forretningshemmeligheder, dynamiske påbud og grundlæggende rettigheder.

PHD RESUME

Digital Bouncers. A European roadmap to navigate access rights and moderation issues on social media platforms

I denne afhandling sættes der fokus på det komplekse spørgsmål vedrørende fjernelse af tvivlsomt indhold samt suspendering af konti på sociale medieplatforme inden for den Europæiske Union. Internettets unikke infrastruktur og de forskellige normative syn på rollen som sociale medieplatforme spiller i samfundet, gør det til en udfordrende opgave at løse problemerne med adgangsbegrænsning og indholdsmoderation. De forskellige afgørelser i medlemsstaternes retspraksis viser, at der i øjeblikket mangler en universel tilgang til at takle disse spørgsmål. Med forordningen om digitale tjenester, der træder i kraft i begyndelsen af 2024, er en samlet tilgang afgørende for at sikre, at alle europæiske brugere har lige muligheder for at få deres sag prøvet. Denne afhandling præsenterer en europæisk roadmap til at navigere i online adgangsrettigheder og moderationsspørgsmål på sociale medieplatforme som en løsning på den eksisterende juridiske uklarhed.

Roadmappens elementer er udledt af en teknologineutral komparativ analyse af retspraksis i fire medlemsstater (Danmark, Italien, Nederlandene, og Tyskland), hvor adgangs- og indholdsbegrænsninger til fysisk ejendom er blevet sammenlignet med begrænsninger på sociale medieplatforme. De seks substantielle kapitler etablerer fire uafhængige lag til en roadmap: det grundlæggende lag, adgangslaget, indholdslaget og håndhævelseslaget. Designet af hvert af disse lag justeres efterfølgende for at afspejle det retlige landskab, der gælder for sociale medieplatformes vilkår og betingelser.

Det første lag – det grundlæggende lag – etablerer grundlaget for, at sociale medieplatforme kan lave adgangsbegrænsninger. I overensstemmelse med medlemsstaternes retspraksis har nationale domstole næsten udelukkende støttet sig til ejendomsretten for at afgøre adgangs- og moderationsspørgsmål, både vedrørende fysiske ejendomme og virtuelle rum. På baggrund af denne observation danner ejendomsretten efter gældende ret det eneste mulige udgangspunkt for at adressere adgangs- og indholdsrestriktioner på sociale medieplatforme. Det andet lag – adgangslaget - dækker de tre måder, hvorpå en platformoperatør kan udøve de eksklusive rettigheder, der er beskyttet af ejendomsretten, til at forme adgangsmulighederne til sin platform. Dette lag beskriver også begrænsningerne for platformens ret til at udelukke brugere. Disse begrænsninger danner det juridiske grundlag for, at brugere kan tvinge platformen til at indgå kontrakt med dem. Efter at have fået adgang til platformen via enten åben, betinget eller tvungen adgang, skifter de juridiske problemer fra at handle om at få adgang til platformen til beslutninger, som platformen træffer i forhold til brugernes indhold. Det tredje lag - indholdslaget - dækker to veje: doktrinen om den generelle brugsret på åbne adgangsplatforme og gyldigheden og håndhævelsen af brugerbetingelser på betingede adgangsplatforme. Det fjerde og sidste lag - håndhævelseslaget - dækker brugernes og platformenes retsmidler ved overtrædelser af servicevilkårene. Det dækker brugernes retslige skridt mod en beslutning om indholdsmoderation, de proceduremæssige forpligtelser i forordningen om digitale tjenester, som platformoperatører skal overholde, når de håndhæver kontraktlige sanktioner for en brugers kontraktbrud, og konsekvenserne af overtrædelser af disse proceduremæssige forpligtelser.

Afhandlingens største bidrag til den juridiske disciplin findes i roadmappens overbliksskabende funktion. En forenkling af anvendelsen af de forskellige retsområder gør det derudover muligt for beslutningstagere at nå (mere) ensartede resultater, hvilket i sidste ende vil gavne europæiske platformbrugere. "Beslutningstagere" skal forstås bredt. Roadmappen guider alle parter involveret i beslutninger om indholdsmoderation på platforme, herunder dommere i medlemsstaterne, sociale medieplatforme og udenretslige tvistbilæggelsesorganer. Udover udviklingen af roadmappen har afhandlingens analyser ført til flere konkrete resultater undervejs. For det første følger det af den komparative undersøgelse af den nationale retspraksis, at domstolene i medlemsstaterne støtter sig til ejendomsretten for at dømme i sager, der opstår som følge af adgangs- og indholdsbegrænsninger på både fysisk ejendom og sociale medieplatforme. For det andet kan ex-ante adgangsproblemer ikke løses ved at anvende samme rationelle, argumenter og love som ved ex-post indholdsmoderationsproblemer. De distinkte problemer, der opstår fra ex-ante begrænsninger, er ikke tidligere blevet fremhævet i den juridiske litteratur. Endelig demonstrerer denne afhandling klart, at den primære måde at beskytte grundlæggende rettigheder på sociale medieplatforme i øjeblikket er gennem systemerne kontraktsretten.

FORSKNINGSINTERESSER

• Udviklingen inden for internetkriminalitet 
• Digital håndhævelse
• Grænser for private virksomheders 'husregler'
• Regler for automatiseret indholdsfiltrering 
• Menneskerettigheders anvendelse online