Psykisk smerte under torturforbuddet

Psykisk smerte (og/eller lidelse) har skabt vanskeligheder for internationale menneskerettighedsadvokater og dommere, der arbejder med forbuddet mod tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling. En undersøgelse af relevant international retspraksis afdækker stor variation i, hvorvidt psykisk smerte findes at overtræde forbuddet eller ej. Når det er blevet fremhævet i sager indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECtHR), Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol (IACtHR) og FN's Komité mod Tortur (CAT), er psykologisk lidelse aldrig blevet specifikt kategoriseret som tortur. Psykisk smerte er ofte blevet ekskluderet og i stedet kategoriseret som "lovlige sanktioner" eller som "faldende under" tærsklen for "minimum af alvorsgrad", og der er derfor ikke blevet statueret krænkelse. Hvilke former for lidelse der er inkluderet eller ekskluderet, og hvordan de er kategoriseret under forbuddet – hvad er tilladt, og hvad er forbudt under international ret -, har indflydelse på, hvordan stater behandler dem, der er i deres varetægt. Den dogmatiske litteratur giver sparsomme forklaringer på denne kategorisering og i praksis eksklusion af psykologisk lidelse fra forbuddet mod tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling.

Denne ph.d.-afhandling afdækker gennem analyse af retspraksis og interviews en række indbyrdes relaterede årsager til disse praksisser: At socio-politiske standarder, der anerkender betydningen af ​​psykologisk lidelse, anvendes selektivt eller helt overses; at proceduremæssig pragmatisme tilskynder forsigtighed og konservatisme med hensyn til kategorisering; at videnskabelig ekspertise, der dokumenterer sundhedspåvirkninger, ikke har overbevist dommere i alle tilfælde; og at fortolkning fortsat baserer sig på et sansecentreret ræsonnement (intuition-indtryk-empati-commonsense), der potentielt underminerer videnskabelig ekspertise og fastholder forforståelser, der forbinder alvorlig smerte med det fysiske.