Kort præsentation

Min forskning har primært været inden for astrometri, siden jeg var 21-årig studerende i 1953 i København. Astrometri er observation af positioner, bevægelser og afstande til stjerner.

Min vejleder var Peter Naur, der introducerede mig til elektronik og datalogi, som dengang var nye discipliner for astronomer, og dette fik mig til at fokusere på forbedring af astrometri, som er det uundværlige fundament for alle grene af astronomi og astrofysik. Mit videnskabelige arbejde gennem 50 år er beskrevet på Niels Bohr Institutets hjemmeside her: Landmåling på himlen 

I 1960 designede jeg en ny astrometrisk metode med tælling af fotoner, og dette var grundlaget for den første astrometriske satellit Hipparcos, som jeg arbejdede på fra 1975-2000. De astrometriske data fra den anden astrometriske satellit Gaia, der blev opsendt i 2013, har revolutioneret astronomien.

Siden 2013 har jeg arbejdet på en Gaia-efterfølger, der bør opsendes i ca. 2035. For mit arbejde med udviklingen af ​​astrometri blev jeg i 2019 belønnet med prisen for instrumentudvikling fra Astronomische Gesellschaft.

Efter et langt og rigt liv indenfor Astrometrien, er jeg stadig aktiv i en alder af 88, og rejser i dag rundt og holder foredrag, også on-line, for alle, som måtte have interesse i historien bag "Landmåling af Himlen" eller andre astronomiske emner om Universet.

CV

Erik Høg

Emeritus, associate professor

Phone: +45 6170 6129

Email: ehoeg @ hotmail.dk

Research field and projects

Astrometry: Extracted from the website Erik :

A life serving Astrometry and mapping of the Universe

This is an overview of my scientific work from 1950-2021.

My research was focused on development and work with meridian circles from 1953 to 1975. From 1975 I worked on satellite astrometry and photometry, that is to design new, more powerful instruments for astrometry and photometry from space and to take part in the development and exploitation of the astrometric satellites Hipparcos and Gaia. After retiring in 2002, I have taken increasing interest in the history of these subjects and in giving public presentations on astronomy. In 2013 I proposed a Gaia successor satellite to be launched in about 2035 and studies are proceeding well.

Selected Publications

• Perryman, M. A. C.; Lindegren, L.; Kovalevsky, J., Høg, E. and 16 more 1997, The Hipparcos Catalogue. A&A...323L..49P 1997/07, cited: 2344
• Høg, E. et al. 2000, The Tycho-2 catalogue of the 2.5 million brightest stars.
  2000A&A...355L..27H   cited: 2182 
• Høg, E. 2017, GIER: A Danish computer from 1961 with a role in the modern revolution of astronomy. Nuncius Hamburgensis, Volume 20, https://arxiv.org/abs/1704.05828
• Høg, E. 2019, Instrument  Development Prize from the Astronomische Gesellschaft. The prize for 2019 was awarded to Lennart Lindegren, Michael Perryman and Erik Høg at the annual meeting of the AG in Stuttgart:  Prize 
• Høg, E., Hobbs, D. 2019, Gaia Successor with International Participation. Proceedings of the symposium Journées 2019, Astrometry, Earth Rotation, and Reference Systems in the GAIA era, in Paris on Oct. 7-9, p. 49-53, edited 8 by C. Bizouard. At ParisHoeg2019

 General Publications

• ADS
• Preprints in arXiv.org

Education

Cand. mag. & mag. scient. 1956, dr. scient. 1978

Awards

2023, Honorary Fellowship of the Royal Astronomical Society. London, UK

"In a distinguished career over nearly seven decades, Professor Erik Høg has played a prominent role in moving the fundamental discipline of astrometry into the space age, generating many scientific advances."