Min forskning fokuserer på, hvordan langvarig diagnosticeret funktionsnedsættelse eller psykisk sygdom har betydning for deltagelse og social inklusion gruppens og miljøet personen interagerer med.

Avanceret medicinsk behabdling herunder teknologisk ('assistive teknology') muliggør, at stadig flere enkeltpersoner genvinder et funktionelt helbred trods en varig funktionsnedsættelse eller psykisk sygdom. Men grupper (på tværs af alder, køn osv.) med handikap er oftere marginaliserede eller ekskluderet fra formel samfundsdeltagelse end grupper uden: grundinstitutioner som skole, uddannelse og arbejde. Det indebærer psykosociale vanskeligheder.

Grundspørgsmålet er, hvorfor og hvorvidt personer med samme diagnose/handikap opnår social inclusion i de nære referencegrupper og miljøet som de identificerer sig med, interagerer og investerer sig i.

Jeg anvender adfærdsfokuseret mikro-sociologi med fokus på ansigt-til-ansigt interaktioner, social adfærd og følelsesrelationer i gruppe og nærmiljø til undersøge sociale barrier. Jeg trækker på indsigter fra socialpsykologi. 

Handikappet er direkte relateret til den medicinske diagnose og teknologisk behandling, så behandlingseffekter indddrages på gruppens niveau. Min forskning er baseret på kvantitative og kvalitative metoder herunder videometoder.

Min nuværende forskning er en del af et større forskningsprojekt ”Hvordan hører vi sammen?”, PI Inge Kryger Pedersen, finansieret af Velux Fonden. I samarbejde med Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd / VIVE , Steen Bengtsson, undersøger vi bl.a. sociale forklaringer på sociale barrierer for børn, unge og voksne med høretab i skole og arbejdsliv samt de mekanismer der understøtter lige deltagelse og incklusion. 

Mit sub-projekt undersøger, hvorfor unge med høretab oftere har psykosociale vanskeligheder. Jeg inddrager kliniske forskningsresultater og forklaringer, men har fokus på sociale mekanismer der understøtter eller bryder med adfærd og interaktion i de nære grupper (kammerater) i skolen. Mikro-sociologien peger på gruppen som nødvendig betingelse for inklusion, og det undersøger jeg på tre områder:

Problem 1: Betydning af social status i gruppen

Problem 2: Mange med høretab er dygtige i topersoners samtale idet de lettere kan bruge opøvede visuelle færdigheder. Herimod falder de ofte ud af gruppekontekstens tempo, udvekslinger. Kommunikativ deltagelse i grupper undersøges via video i to forskellige rumlige kontekster.

Problem 3: Psykosociale vanskeligheder er hyppigere for unge med høretab en populationer uden høretab så social negativt selvværd og isolation. Hvilke særlige sociale hensyn i kommunikativ adfærd forhindrer vanskelighederne i at opstå?