Økonomi og institutioner i hertugdømmet Slesvig i midten af det 19. århundrede

Med udgangspunkt i en række økonomiske institutioner undersøger afhandlingen samspillet mellem politik, forvaltning, offentlighed og økonomi og dettes betydning for den økonomiske udviklingsproces i hertugdømmet Slesvig i midten af 1800-tallet. Det fælles teoretiske fundament for studierne er institutionel økonomi. Tre problemstillinger står centralt i afhandlingen: Hvilken betydning havde Treårskrigen for den institutionelle udvikling, og dermed for den økonomiske forandringsproces, i tiden mellem de to slesvigske krige? Hvad kendetegnede den danske regerings økonomiske politik i hertugdømmet i samme periode, og hvordan reagerede de økonomiske aktører i Slesvig på de iværksatte reformtiltag? I hvor høj grad havde de nationale modsætninger mellem dansk og tysk indflydelse på det økonomiske liv i hertugdømmet?
Afhandlingen konkluderer, at Treårskrigen havde betydelig negativ indvirkning på udviklingen af de institutionelle rammer i Slesvig. Der argumenteres for, at denne omstændighed forøgede de eksisterende strukturelle udfordringer for byerhvervene i hertugdømmet. I forhold til det danske styres økonomiske politik understreger de foretagne studier, at der var tale om en aktiv politik, som i særdeleshed tjente overordnede, statsbygningsorienterede formål. Endelig peger afhandlingens resultater i retning af, at det dansk-tyske modsætningsforhold bidrog til den institutionelle stagnation ved at blokere for et konstruktivt politisk samarbejde mellem først og fremmest den slesvigske stænderforsamling og den danske regering.