Algoritmer i kunsten: Et nyt indblik i kunstens udvikling med digital teknologi igennem 30 år

Dette er en beretning om et endnu uskrevet kapitel om dansk samtidskunsthistorie, om hvordan kunst har udviklet sig med algoritmer siden udbredelsen af digital teknologi. På baggrund af en analytisk kortlægning af, hvordan algoritmer har været praktiseret i en dansk kunstnerisk sammenhæng siden 1990, vil jeg give indblik i fortællinger om begrebslige, æstetiske og ontologiske forskydninger, der skal udfordre forudfattede forståelser af teknologiens rolle i kunsten som foruddefineret, reduktiv og instrumentaliserende. Det er blandt andet fortællinger om kunstnerisk eksperimentering med digitale objekters eksistensmåder, om menneskelige ængsteligheder over for og forventninger til teknologi, og om en utrættelig udforskning af relationen mellem menneske og maskine. Disse fortællinger om algoritmer i kunsten viser sig på baggrund af en omfattende empirisk undersøgelse i forskningsprojektet Algoritmer i Kunsten ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet (https://artsandculturalstudies.ku.dk/research/algorithms-in-art/). Vi har i 2024 sporet og indhentet information om 600 kunstværker fra perioden 1990-2020, hvor praksis med digitale algoritmer er en central og integreret del af værket. Vi har med denne åbne definition af algoritmers rolle i kunsten søgt at lade kunsten informere vores begrebslige forståelse af den. Projektet undersøger kunstens relationer med algoritmer mellem ideer om algoritmisk kunst – kunst, hvor skabelsen af kunsten inkluderer en proces baseret på algoritmisk teknisk funktionalitet, eventuelt udtænkt af kunstneren selv; og ideer om algoritmisk kultur i kunsten – der handler om, hvordan algoritmer og algoritmiske logikker, der manifesterer sig i vores omverden og praktiseres i vores hverdag, samtidigt forhandles og defineres igennem kunstnerisk praksis. Projektets formål er at etablere et nyt empirisk grundlag for en lokal, nuanceret og varieret forståelse af, hvordan kunsten udvikler sig med algoritmer. Det lokale perspektiv udvider den etablerede idé om algoritmisk kunst ved at afvige fra en teknisk forståelse af algoritmen, der ud fra en datalogisk definition betragter algoritmen som et sæt matematiske instruktioner eller regler, der, når de gives til en computer, kan beregne et svar på et problem. Ved i stedet at betragte algoritmen ud fra, hvordan teknologien praktiseres, åbner vi op for en forståelse af teknologi som andet og mere end et redskab, og vi får øje på kritiske praksisser, der har udviklet sig i direkte relation til teknologien. I samtidskunsten af i dag, hvor avancerede algoritmiske arkitekturer bag store sprogmodeller og billedskabende assistenter i stigende grad anvendes i kunstnerisk produktion og udvikling, er der behov for at undgå en epistemologisk reduktion af kunsten til en form for teknisk output. Algoritmer i Kunsten bidrager hertil ved at nuancere vores forståelser af, hvordan kunstnere har praktiseret algoritmisk teknologi, kritisk og forskelligt, og hvordan disse praksisser har udviklet sig over tid.