Deadtime, A Hypothesis of Resistance

Caroline Jayne Spooner

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Abstract

Denne praksisbaseret ph.d. anvender min egen kunstpraksis, der er i kunstfaglig
kontekst er blevet beskrevet som ’dance in the museum’ (Bishop), som et fokus for min forskning. I overensstemmelse med Frankfurterskolens kritiske teori, særligt Herbert Marcuses Eros and Civilisation, i hvilken de samfundsmæssige og psykologiske betingelser for 'performance' (som et evaluerende princip) bliver lokaliseret og derefter kritiseret, vil min ph.d. bruge ‘the performance principle’ (Marcuse, 1955), og samtidens krav om at skulle ‘perform, or else’ (Mckenzie, 2001), til at spørge, hvordan forestilling om ydeevne eller 'performance' er et negativt symptom på to af samtidens krav eller (livs)betingelser: 1. Neoliberalismen og dens udvikling af menneskelig kapital (Brown, Harvey, Foucault) og 2. Hvad jeg kalder, ‘neoliberal tidslighed’ (Crary, Freeman, Kornbluh). Denne ph.d. vil hævde, at der i begge tilfælde er tale om
menneskeskabte krav i samtiden, skabt med fokus på kapitalmæssig vinding. I min ph.d. spørger jeg, hvordan begge betingelser har ‘performatively’ Lazarrato) påvirket min egen kunstpraksis under betegnelsen ’dance in the museum’ (Bishop), for derefter opstille en hypotese: at disse krav kan modstås både i og uden for kunsten ved at introducere en alternativ forestilling (imaginary) om tidslighed i min kunstneriske praksis, som denne ph.d. navngiver Deadtime. Ved at opbygge denne afhandling både ved hjælp af kulturelle eksempler (de Brugerolle, Fraser, Ginzburg and Winnicott), samt at lade den forme af Merleau-Ponty’s begreb om historien som en ikke-empirisk 'forekommen' (Indirect Language and The Voices of Silence) foreslår jeg, at Deadtime manifesterer sig som tilstande af Asynchronicity, Rehearsal, The Present Tense, Undetectability og Duration, som alle kan modstå kravet om 'performance' i kraft af deres ophævelse af eller modstand mod en 'neoliberal tidslighed'. Som del af min
afhandling har jeg omsat disse tilstande til praksis ved at indføre Deadtime som en fremgangsform i min kunstproduktion, hvilket har ført til produktionen af: 1. En koreogrask skriveøvelse (en bog, THESIS) og 2. En auditiv, rumlig koreogra (en udstilling, THESIS EXHIBITION). Både THESIS og THESIS EXHIBITION er
‘kartogrask’ (Braidotti) og fungerer som en modstand (mod 'performance') ved at
dokumentere hverdagen som ‘micro-history’ (Carson/Ginzburg).
OriginalsprogEngelsk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagKøbenhavns Universitet
Antal sider311
StatusUdgivet - 14 jul. 2024

Citationsformater