Et dansk Janustempel: Kongens og den udvalgte prins’ triumfvogn ved det Store Bilager i 1634

Allegoriske motiver af forskellig art var, som typisk for 1600-tallets europæiske hoffester, også en central del af den materielle iscenesættelse af Det Store Bilager i 1634. Der blev således gjort flittig brug af henvisninger til moralsk-religiøse og mere politiske fortællinger i udformningen af fyrværkeriopstillinger og paradevogne til fejringerne af den udvalgte prins, Christians, og Magdalena Sibyllas af Sachsens bryllup. Det Store Bilagers forløb, politiske betydning og overordnede billedprogram er velbeskrevet, og med dette paper vil jeg bidrage til forskningen med et nærstudium af et enkelt af festens mange allegoriske motiver, der i særlig grad symboliserede overgange, krig og fred: Janustemplet. Mit paper vil således beskrive dette danske Janustempel som motiv set ift. bryllupsfestlighedernes overordnede billedprogram og berøre motivets etablerede betydninger i 1600-tallets bredere europæiske billedkultur. På den baggrund vil jeg diskutere, hvilke mulige betydninger Janustemplet kan være blevet set som udtryk for af de deltagende i festlighederne, dvs. udenlandske gesandter, medlemmer af den danske adel og øvrige samfundselite foruden kongefamilien selv.

Fra klassiske kilder som Ennius, Livius, Horats og Ovid ved man, at Janustemplet i antikkens Rom udtrykte, hvorvidt byen var i krig eller ej; var tempeldørene åbne var byen i konflikt, og hvis de var lukkede, herskede der fred. Til de danske bryllupsfestligheder var templet fremstillet med lukkede døre og guden Janus med to ansigter stående foran dem med en nøgle i hånden. Opstillingen var placeret på en paradevogn – eller ’triumfvogn’ – i Christian IV’s og den udvalgte prins’ fælles optog med i alt ni vogne, som indledte festlighedernes ringridningskonkurrence. Derefter fulgte yderligere 17 optog med fremvisninger af andre ’inventioner’ i form af vogne med forskellige allegoriske motiver med primært klassisk anstrøg. At Janustemplet var en del af kongens og prinsens indledende optog er vigtigt, fordi motivet da må ses som udtryk for budskaber, som kongen selv ønskede at kommunikere til sine gæster. Hvilke specifikke politiske narrativer har Janustemplet da bidraget med? Hvilke mere overordnede fortællinger om 1600-tallets kongelige festligheder i det hele taget har motivet bidraget til?

Med mit paper vil jeg forsøge at svare på ovenstående spørgsmål ved at diskutere Janustemplet som dels et passende motiv til bryllupsfejringer som sådan, idet Janus som gud for begyndelse, overgang og afslutninger har kunnet udtrykke brylluppet som en dynastisk vigtig overgang og begyndelse. Og dels som et motiv, der tillod Christian IV at udtrykke sin intention om at holde sig ude af Trediveårskrigen efter fredsslutningen i Lübeck fem år forinden – et budskab som må have været så meget desto vigtigere at udtrykke i betragtning af, at den tysk-romerske kejsers gesandt var blandt festlighedernes gæster.