Et reformeret uddannelses-Danmark: Udfordringer for Institutionsstruktur og Uddannelseslandskab i 2020erne

Rapporten består af 5 kapitler. Første kapitel er et kondensat af den samlede rapport, andet kapitel lægger terminologi og grundviden på plads i form af oplysninger om uddannelsessystemets opbygning og antal studerende i dets forskellige dele, fordelingen mellem institutioner af bevillinger til forskning og uddannelse og endelig den geografiske spredning, som præger systemet.
Tredje kapitel gennemgår institutionsudviklingen i de sidste to hundrede år fra dengang, man oprettede mange specialiserede institutioner med et klart erhvervssigte, til at man nu har en række store fusionerede institutioner med brede porteføljer af uddannelser samlet i tre institutionstyper: professionshøjskoler, erhvervsakademier og universiteter. Institutionstyperne kan i historiens løb ses at konvergere, for så vidt som alle nu har forskning tilknyttet. Samtidig har der inden for alle tre institutionstyper udviklet sig vigtige skel mellem relativt store og relativt mindre institutioner. Geografisk er langt den største kapacitet – især inden for universitetssektoren – samlet i de fire store uddannelsesbyer.
I fjerde kapitel gennemgås de mange reformer, som er gennemført inden for sektoren i løbet af de sidste tre år. Det vises, at især oprettelsen af epx og kandidatreformen har vigtige konsekvenser for det samlede system, ikke mindst for tilgangen til og udviklingen af uddannelserne på professionshøjskoler og erhvervsakademier, og at meget kommer an på, hvordan udviklingen af disse sammenhængende nydannelser kommer til at ske i de kommende år. Ønsker om at påvirke de unges uddannelsesvalg kan fremsættes ganske gratis, men om det så faktisk også sker, afhænger af en hel række faktorer ikke mindst om det lykkes at udvikle uddannelser, der tilfredsstiller de unges behov.
Femte kapitel indeholder overvejelser, råd og anbefalinger, som alle tilsigter at gøre indsatsen inden for uddannelsesområdet mere helhedspræget, bedre funderet på viden og mere fremtidsorienteret.
Sammenfattende er rapporten eet langt argument for at tænke systemet sammen, ikke mindst i en tid hvor demografien viser, at der bliver mangel på unge. Samtænkningen skal muliggøre den afgørende kvalitetsudvikling af uddannelser, som er så afgørende. Udvikling af uddannelser, der har høj faglig kvalitet, svarer til de unges behov og samtidig tilfredsstiller berettigede forventninger fra samfundets side om en indsats på bestemte områder, som i øjeblikket mangler færdiguddannede, sker ikke af sig selv. En sådan indsats kræver systematisk følgeforskning, kvalificeret rådgivning og udvikling af effektive incitamenter til samarbejde mellem institutioner, der hver for sig har og stadig bør videreudvikle deres forskellige styrkepunkter.