Abstract
Kampen for at nå det unge publikum med audiovisuelt indhold er de seneste år blevet stadig hårdere. Denne afhandling undersøger, hvordan den øgede konkurrence om danske børn og unges opmærksomhed i det nuværende medielandskab har kaldt på at nytænke traditionelle tilgange til at udvikle, skrive og producere nye fiktionsfortællinger til de yngre målgrupper - med dem. Baseret på brancheanalyser, dokumentanalyse og tre kvalitative empiriske casestu-dier af aktuel seriel live action-fiktion rettet mod de 9-17-årige – Klassen (DR Ultra, 2016-), CENTRUM (YouTube, 2020) og Salsa (P3, 2022-2023) – analyserer denne afhandling pro-duktionspraksis fra et afsenderperspektiv og diskuterer forskellige former for samskabelses-processer.
Afhandlingen dokumenterer, hvordan den danske film- og tv-produktionsbranche i 2010’erne og starten af 2020’erne havde et stort fokus på at nærme sig den tiltænkte mål-gruppe under udviklingen af serielle fiktionsfortællinger til børn og unge. De nye produkti-onsformer byggede bl.a. på forestillinger om, at ’børn kender børn bedst’, og at indholdsska-bere må forholde sig aktivt til og interagere med målgruppen for at være relevant for det unge publikum med fiktion, der føles autentisk og meningsfuld for dem.
På baggrund af teorier om samskabelse og medieproduktion analyserer og diskuterer afhandlingen, hvordan samskabelse kan se ud på mange forskellige måder og belyser impli-kationerne af de forskellige fremgangsmåder. På tværs af de tre casestudier fremgår det, at samskabelse(sprocesser) er tidskrævende og kan medføre kreative spændinger. Samtidig do-mineres det kreative beslutningsrum af de fagprofessionelle voksne indholdsskabere. Af-handlingen påviser, at det er udfordrende at samskabe i begrebets idealtypiske form, især med børn og unge, hvor der latent i magtrelationerne mellem barn og voksen ligger en uba-lance. Herved erkender afhandlingen samskabelsesbegrebets kompleksitet både i forsknings-litteraturen og i praksis. Casestudierne viser, at den interagerende produktionspraksis kan forstås som en metode til at kvalitetssikre indhold, styrke dialogen med unge, positionere sig og reducere usikkerhed i et udfordrende medielandskab. Endelig præsenterer afhandlingen en model for indsigtsdrevet produktion med seks faser, der drives af målgruppeindsigter i en iterativ cirkulær proces. Modellen balancerer fleksibel målgruppeindflydelse med en stabil voksenbaseret kerne.
Afhandlingen bidrager med ny empirisk viden om forandrede produktionsstrategier inden for aktuelle audiovisuelle fiktionsfortællinger til – og med børn og unge – i det digitali-serede danske medielandskab, og den nuancerer det tvetydige samskabelsesbegreb. Overord-net dokumenterer afhandling en transformation i forståelsen af samskabende processer, der er gået fra at være eksperimenterende til at blive opfattet som en strukturel nødvendighed. Som litteraturen og casestudierne viser, er arbejdet med en interagerende produktionspraksis en bevidst og kompleks proces, hvor det unge publikum leverer værdifuldt input, som voksne fagfolk analyserer og har mulighed for at implementere i udviklingen af serielle fiktionspro-dukter. Denne tilgang er i årene for afhandlingen blevet raffineret og afspejles nu i nye stil-lingsbetegnelser og videndelingsinitiativer, der indikerer en øget publikumsbevidsthed i den danske film- og tv-branche.
Afhandlingen dokumenterer, hvordan den danske film- og tv-produktionsbranche i 2010’erne og starten af 2020’erne havde et stort fokus på at nærme sig den tiltænkte mål-gruppe under udviklingen af serielle fiktionsfortællinger til børn og unge. De nye produkti-onsformer byggede bl.a. på forestillinger om, at ’børn kender børn bedst’, og at indholdsska-bere må forholde sig aktivt til og interagere med målgruppen for at være relevant for det unge publikum med fiktion, der føles autentisk og meningsfuld for dem.
På baggrund af teorier om samskabelse og medieproduktion analyserer og diskuterer afhandlingen, hvordan samskabelse kan se ud på mange forskellige måder og belyser impli-kationerne af de forskellige fremgangsmåder. På tværs af de tre casestudier fremgår det, at samskabelse(sprocesser) er tidskrævende og kan medføre kreative spændinger. Samtidig do-mineres det kreative beslutningsrum af de fagprofessionelle voksne indholdsskabere. Af-handlingen påviser, at det er udfordrende at samskabe i begrebets idealtypiske form, især med børn og unge, hvor der latent i magtrelationerne mellem barn og voksen ligger en uba-lance. Herved erkender afhandlingen samskabelsesbegrebets kompleksitet både i forsknings-litteraturen og i praksis. Casestudierne viser, at den interagerende produktionspraksis kan forstås som en metode til at kvalitetssikre indhold, styrke dialogen med unge, positionere sig og reducere usikkerhed i et udfordrende medielandskab. Endelig præsenterer afhandlingen en model for indsigtsdrevet produktion med seks faser, der drives af målgruppeindsigter i en iterativ cirkulær proces. Modellen balancerer fleksibel målgruppeindflydelse med en stabil voksenbaseret kerne.
Afhandlingen bidrager med ny empirisk viden om forandrede produktionsstrategier inden for aktuelle audiovisuelle fiktionsfortællinger til – og med børn og unge – i det digitali-serede danske medielandskab, og den nuancerer det tvetydige samskabelsesbegreb. Overord-net dokumenterer afhandling en transformation i forståelsen af samskabende processer, der er gået fra at være eksperimenterende til at blive opfattet som en strukturel nødvendighed. Som litteraturen og casestudierne viser, er arbejdet med en interagerende produktionspraksis en bevidst og kompleks proces, hvor det unge publikum leverer værdifuldt input, som voksne fagfolk analyserer og har mulighed for at implementere i udviklingen af serielle fiktionspro-dukter. Denne tilgang er i årene for afhandlingen blevet raffineret og afspejles nu i nye stil-lingsbetegnelser og videndelingsinitiativer, der indikerer en øget publikumsbevidsthed i den danske film- og tv-branche.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Forlag | Københavns Universitet |
|---|---|
| Antal sider | 348 |
| Status | Udgivet - 31 dec. 2024 |