Abstract
Med den Kolde Krigs afslutning kom der et nyt princip i den europæiske union´s asylpolitik, men konsekvenserne er først blevet klare de sidste 10 år. Hvor de vesteuropæiske lande under den Kolde Krig så en ideologisk og geopolitisk værdi i at tage imod asylansøgere fra østblokken blev Sovjetunionens disintegration startskuddet til en langt mere restriktiv tilgang til asyl-fænomenet. Det nye paradigme var det globale Nord´s inddæmningspolitik overfor flygtningestrømme og i 2000-tallet har den fælleseuropæiske asylpolitik med eksplosiv fart udviklet sig til et gennemreguleret og decentraliseret netværk af statslige, private og illegale kontrol-instanser. For migranterne er de humanitære konsekvenser store. Gennem Dublin-systemet og eksternalisering har de europæiske stater sendt det juridiske ansvar for migranterne i kredsløb mellem stater og private sikkerhedsfirmaer. Den igangværende revision af EU´s grænseagentur Frontex byder på en sjælden mulighed for at korrigere denne tendens.
Udgivelsesdato: 22.11.10
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Raeson |
Vol/bind | 8 |
Udgave nummer | 2 |
Sider (fra-til) | 58-61 |
Antal sider | 3 |
ISSN | 1902-2255 |
Status | Udgivet - 2010 |