Hvad er formålet med gymnastikundervisningen på bacheloruddannelserne i idræt?

Idrætsfagets berettigelse og formål er gennem tiden ofte blevet diskuteret med et særligt fokus på folkeskolen og gymnasiet (fx Berg-Sørensen & Jørgensen, 1998; Eriksen, 2005; Høj et al., 2014; Jørgensen, 2014; Knudsen, 2017; Koch, 1998; Laursen, 1995; Madsen, 2020). Idrætsundervisningen på universitet er underlagt andre premisser end skoleidrætten, bl.a. fordi der ikke er fælles nationale mål og retningslinjer, og det derfor er op til det enkelte universitet at beslutte formål og indhold. Til gengæld er der fra universiteternes side en forventning om forskningsbasering af undervisningen (Københavns Universitet, 2017). Mange bachelorer i idræt bliver undervisere i gymnasiet eller andre steder, men der er også mange, der vil bruge deres uddannelse til noget andet end at undervise (Københavns Universitet, 2016a, 2016b). Den diverse professionsidentitet og det brogede aftagermarked betyder, at det ikke nødvendigvis ligger lige for, hvad formålet med undervisningen skal være.
I mit ph.d.-projekt undersøger jeg undervisningen i gymnastik på bacheloruddannelserne i idræt i Danmark. Gennem interview med universitetsunderviserne (Kvale & Brinkmann, 2009), observationer af undervisningen (Kristiansen & Krogstrup, 1999; Ottesen, 2013) og dokumentanalyser af kursusbeskrivelser m.m. (Lynggaard, 2015) undersøger jeg bl.a., hvordan formålene med gymnastikfaget ser ud og ændrer sig over tid, hvordan de omsættes til praksis og afspejler sig i prioriteringerne i undervisningen, hvilken rolle teorien spiller, hvilke underlæggende værdier underviserne har, samt forskelle og ligheder på fire universiteter (KU, SDU, AU og AAU). I dette oplæg vil jeg præsentere nogle foreløbige fund og derefter lægge op til en fælles diskussion om formål med og prioritering af den praktiske idrætsundervisning på bacheloruddannelserne i idræt.