Abstract
I denne artikel undersøger vi unge voksne med cerebral parese (CP) og deres
møde med barrierer der skal overvindes, for at opbygge handlingskraft og
en sammenhængende og bekræftet identitet. Undersøgelsen af det identitetsarbejde mennesker påtager sig, når deres identitet problematiseres,
identificerer to overordnede håndteringsstrategier: 1) at nedtone, skjule
eller reducere handicapidentitet for at tilpasse sig samfundets normer og
forventninger og 2) at genvinde og tage ejerskab over negative oplevelser
og udvikle en positiv og politiseret handicapidentitet. Begge strategier
fortolkes som krævende arbejde både emotionelt, identitetsmæssigt og
socialt. Undersøgelsen foreslår at af-problematisere handicapidentiteten
for derved at fremme en kulturel afstigmatisering og normalisering af
handicap. Afproblematiseringen handler om at forstå, at alle mennesker
søger at realisere trivsel, forstået som nogle basale menneskelige goder, samt
at forstå, at både barrierer og mulighedsbetingelser for at trives menneskeligt varierer. Den praktiske implikation af et sådant perspektiv består i at
anerkende, at alle personer har forskellige behov, ønsker og udfordringer.
Det er derfor pædagogers og andre fagprofessionelles opgave at ressourceøge individers drift mod identitetsskabelse og agens ved at give ‘emotionelle gaver’ samt skabe ‘frisættelseszoner’, som begge kan bidrage til at øge
den enkeltes selvtillid og handlingskraft og mulighed for at realisere sig
selv.
møde med barrierer der skal overvindes, for at opbygge handlingskraft og
en sammenhængende og bekræftet identitet. Undersøgelsen af det identitetsarbejde mennesker påtager sig, når deres identitet problematiseres,
identificerer to overordnede håndteringsstrategier: 1) at nedtone, skjule
eller reducere handicapidentitet for at tilpasse sig samfundets normer og
forventninger og 2) at genvinde og tage ejerskab over negative oplevelser
og udvikle en positiv og politiseret handicapidentitet. Begge strategier
fortolkes som krævende arbejde både emotionelt, identitetsmæssigt og
socialt. Undersøgelsen foreslår at af-problematisere handicapidentiteten
for derved at fremme en kulturel afstigmatisering og normalisering af
handicap. Afproblematiseringen handler om at forstå, at alle mennesker
søger at realisere trivsel, forstået som nogle basale menneskelige goder, samt
at forstå, at både barrierer og mulighedsbetingelser for at trives menneskeligt varierer. Den praktiske implikation af et sådant perspektiv består i at
anerkende, at alle personer har forskellige behov, ønsker og udfordringer.
Det er derfor pædagogers og andre fagprofessionelles opgave at ressourceøge individers drift mod identitetsskabelse og agens ved at give ‘emotionelle gaver’ samt skabe ‘frisættelseszoner’, som begge kan bidrage til at øge
den enkeltes selvtillid og handlingskraft og mulighed for at realisere sig
selv.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Dansk Pædagogisk Tidsskrift |
Vol/bind | TEMA#2 |
Sider (fra-til) | 25-45 |
ISSN | 0904-2393 |
Status | Udgivet - 2023 |