Lønsystemer i det offentlige: Variationer i parternes holdninger mellem grupper og over tid

Artiklen viser, at decentral løn som forhandlingsemne tenderer til at blive fortrængt af andre lønemner som reallønssikring, reguleringsordning og ligeløn, og at det sandsynligvis er sværest at skabe ændringer i lønsystemerne under lavkonjunktur,
fordi lønmodtagerorganisationerne tenderer til at prioritere reallønnen, når lønrammen er lille. Dybere diskussioner af decentral løn tages i højere grad i regi af periodeprojekter og kommissioner end under overenskomstforhandlingerne. Endvidere illustrerer
artiklen, at billedet af at ’arbejdsgiverne vil have mere decentral løn, mens lønmodtagerne ikke vil’ er forsimplet. Det er primært de statslige arbejdsgivere, der i perioder har presset på for både øgede lokale lønandele og procesmæssige ændringer.
På lønmodtagersiden har Akademikerne været de mindst skeptiske over for decentral løn. Endelige argumenteres der for, at 2022 var første gang en regering spillede sig direkte på banen i forhold til spørgsmål om decentral løn.