Mineralske råstoffers betydning for dansk industri: Anvendelse, forsyningsrisiko og økonomisk betydning

Befolkningstallet i verden stiger, og en hurtigt voksende middelklasse i
Asien og Afrika efterspørger i dag de samme forbrugsgoder, som befolkningerne
i Vesten i årtier har taget for givet. Det medfører øget efterspørgsel
på mineralske råstoffer. Samtidig bruger industrien et stigende
antal nye materialer og metallegeringer, og det øger efterspørgslen på og
konkurrencen om adgangen til specielle metaller, blandt andet til CO2-
neutrale teknologier. Derfor er både internationale organisationer, nationale
myndigheder og virksomheder begyndt at undersøge industriens
råstofforbrug for at vurdere råstoffernes samfundsøkonomiske betydning
og risikoen for, at der kan opstå svigt i forsyningen af visse råstoffer med
henblik på at afværge uhensigtsmæssige følger deraf.
De mineralske råstoffer, som anvendes af industrien i Danmark, kommer
fra flere hundrede miner fordelt over det meste af verden. Men inden
råstofferne når frem til Danmark, er mineralerne først blevet forarbejdet
til metaller og til råvarer med netop de egenskaber, som industrien har
brug for i deres produktion; det kan fx være jernmalm, som er forarbejdet
til stål, kobbermalm til messing og titan til hvid maling. En betydelig del af
den danske industriproduktion er afhængig af import af mineralske råvarer,
som danner grundlaget for både beskæftigelse og eksportindtægter.
Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) har gennemført
en statistisk analyse af, hvilke mineralske råstoffer, der indgår i de råvarer
den danske industri køber. På dette grundlag er råstoffernes økonomiske
betydning beregnet, udtrykt ved parametrene beskæftigelse, værditilvækst
og eksport. I analysen indgår desuden en vurdering af industriens sårbarhed
over for svigt i forsyningerne af de råstoffer, som har størst økonomisk
betydning.