Abstract
FORMÅL
Formålet med projektet var at undersøge, hvordan medarbejdere med en anmeldt erhvervssygdom oplever det danske arbejdsskadesystem. Herunder hvilken betydning processen omkring arbejdsskadeanmeldelse og afgørelse får for medarbejderne. Projektet undersøger yderligere, hvad
der sker på arbejdspladsen, når en medarbejder får en arbejdsrelateret sygdom, med fokus på bl.a. håndtering, forebyggelse og aktørinvolvering, samt om arbejdsskadeanmeldelserne i sig selv har en
forebyggende funktion på arbejdspladsen f.eks. gennem tilsyn fra Arbejdstilsynet. Projektet havde særligt fokus på arbejdsrelaterede psykiske lidelser.
METODE & RESULTATER
Flere metodiske tilgange blev anvendt i projektet, afhængig af de forskellige forskningsspørgsmål, og med henblik på uddybende og nuanceret besvarelse. I det følgende opsummeres projektets publikationers formål, data, analyse og resultater.
KONKLUSIONER
Der er behov for et stærkere samspil mellem forebyggelses- og forsikringssystemet og arbejdspladsen for at kunne anvende information om psykosociale belastninger, som kan risikere at føre til arbejdsrelaterede psykiske lidelser, systematisk i forhold til forebyggelse. Arbejdsskadeanmeldelser kan være en værdifuld kilde her. Der er behov for at sikre koordinerede, systematiske tilgange til kortlægning af og interventioner mod psykosociale risikofaktorer i arbejdet på danske arbejdspladser, som bygger på aktuel viden og videnskabeligt udviklede værktøjer. Disse kortlægninger og interventioner kunne igangsættes i forbindelse med arbejdsskadeanmeldelser. Derudover er der behov for at styrke kompetencerne hos centrale aktører på arbejdspladsen, herunder ledere og tillidsvalgte inden for psykisk arbejdsmiljø, samt sikre adgang til vejledning. Et af de steder, der kan sættes ind, er ved forbedring af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse og de supplerende arbejdsmiljøuddannelser. Specifikt for medarbejdere med arbejdsrelaterede psykiske lidelser fandt undersøgelsen, at disse ikke bør rådgives mod at få lavet en arbejdsskadeanmeldelse alene af hensyn til deres helbred. Der er dog plads til forbedringer af arbejdsskadesystemet både i forhold til klar kommunikation,
udformningen af spørgeskemaer mv. Arbejdsrelaterede psykiske lidelser har betydelige økonomiske konsekvenser for den pågældende. Der bør endvidere rettes særlig opmærksomhed på medarbejdere
med arbejdsskadesager, som varer over et år.
Formålet med projektet var at undersøge, hvordan medarbejdere med en anmeldt erhvervssygdom oplever det danske arbejdsskadesystem. Herunder hvilken betydning processen omkring arbejdsskadeanmeldelse og afgørelse får for medarbejderne. Projektet undersøger yderligere, hvad
der sker på arbejdspladsen, når en medarbejder får en arbejdsrelateret sygdom, med fokus på bl.a. håndtering, forebyggelse og aktørinvolvering, samt om arbejdsskadeanmeldelserne i sig selv har en
forebyggende funktion på arbejdspladsen f.eks. gennem tilsyn fra Arbejdstilsynet. Projektet havde særligt fokus på arbejdsrelaterede psykiske lidelser.
METODE & RESULTATER
Flere metodiske tilgange blev anvendt i projektet, afhængig af de forskellige forskningsspørgsmål, og med henblik på uddybende og nuanceret besvarelse. I det følgende opsummeres projektets publikationers formål, data, analyse og resultater.
KONKLUSIONER
Der er behov for et stærkere samspil mellem forebyggelses- og forsikringssystemet og arbejdspladsen for at kunne anvende information om psykosociale belastninger, som kan risikere at føre til arbejdsrelaterede psykiske lidelser, systematisk i forhold til forebyggelse. Arbejdsskadeanmeldelser kan være en værdifuld kilde her. Der er behov for at sikre koordinerede, systematiske tilgange til kortlægning af og interventioner mod psykosociale risikofaktorer i arbejdet på danske arbejdspladser, som bygger på aktuel viden og videnskabeligt udviklede værktøjer. Disse kortlægninger og interventioner kunne igangsættes i forbindelse med arbejdsskadeanmeldelser. Derudover er der behov for at styrke kompetencerne hos centrale aktører på arbejdspladsen, herunder ledere og tillidsvalgte inden for psykisk arbejdsmiljø, samt sikre adgang til vejledning. Et af de steder, der kan sættes ind, er ved forbedring af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse og de supplerende arbejdsmiljøuddannelser. Specifikt for medarbejdere med arbejdsrelaterede psykiske lidelser fandt undersøgelsen, at disse ikke bør rådgives mod at få lavet en arbejdsskadeanmeldelse alene af hensyn til deres helbred. Der er dog plads til forbedringer af arbejdsskadesystemet både i forhold til klar kommunikation,
udformningen af spørgeskemaer mv. Arbejdsrelaterede psykiske lidelser har betydelige økonomiske konsekvenser for den pågældende. Der bør endvidere rettes særlig opmærksomhed på medarbejdere
med arbejdsskadesager, som varer over et år.
Originalsprog | Dansk |
---|
Udgivelsessted | Arbejdsmiljøforskningsfonden |
---|---|
Antal sider | 54 |
Status | Udgivet - 2018 |