Stormen på København 1659: Et københavnsk og nationalt erindringssted gennem 350 år

Et erindringssted er et sted, i konkret eller overført betydning, hvor den kollektive erindring materialiserer sig og fortættes. Det er også et sted, hvor historien bruges politisk, og hvor følelser og identitet kommer i spil.
Svenskernes mislykkede storm på København den 11. februar 1659 er et sådant erindringssted.
I mere end hundrede år efter stormen var den 11. februar en årlig kirkelig helligdag, og både i 1859 og 1909 blev jubilæet fejret i den helt store stil af henholdsvis det nationalliberale og det nationalkonservative miljø. 300-års-dagen i 1959 var en ganske afdæmpet affære, men faktisk gjorde stormen i 2009 et vist comeback på både højre- og venstrefløjen.
Det er denne 350 år lange historie om stormen på København som nationalt og københavnsk erindringssted, som her fortælles med fokus på de store jubilæumsfejringer.
I bogen lægger forfatteren et snit ned gennem 350 års dansk kulturhistorie og erindringspolitik med mange kendte navne undervejs: Kingo, Oehlenschläger, Grundtvig, H.C. Andersen, Carl Nielsen med flere.