Abstract
Det centrale spørgsmål i mit oplæg er følgende: hvordan fremstilles et troværdigt virkelighedsbillede af miljø- og klimaforandringernes tidsalder, når det er svært at rumme en sådan fortælling i en konventionel realistisk udtryksform?
Med afsæt i det, jeg kalder unaturlige økofiktioner, sættes fokus på, hvordan et overvejende formeksperimenterende modus synes at rumme en form, der har en række fordele, når det kommer til at beskrive forskellige heterogene subjektsformer formet i relation til komplekse sproglige-sociale-teknologiske-evolutionære-økologiske netværk og forandringer.
Jeg kommer bl.a. ind på forfattere som Theis Ørntoft, Ursula Scavenius og Kaspar Colling Nielsen og spørger i denne forbindelse: findes der overhovedet en mening – en økologisk etik – i alt den unaturlighed?
Med afsæt i det, jeg kalder unaturlige økofiktioner, sættes fokus på, hvordan et overvejende formeksperimenterende modus synes at rumme en form, der har en række fordele, når det kommer til at beskrive forskellige heterogene subjektsformer formet i relation til komplekse sproglige-sociale-teknologiske-evolutionære-økologiske netværk og forandringer.
Jeg kommer bl.a. ind på forfattere som Theis Ørntoft, Ursula Scavenius og Kaspar Colling Nielsen og spørger i denne forbindelse: findes der overhovedet en mening – en økologisk etik – i alt den unaturlighed?
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Publikationsdato | okt. 2020 |
| Status | Udgivet - okt. 2020 |