Abstract
I dag, måske mere end nogensinde før, brydes vores oplevelse af den sociale verden af et identitetsprisme bestående af race, køn, klasse, seksualitet, etnicitet og religion. Disse identitetsforskelle er historisk indstiftede, indskrevet med normative parametre og er subjektivt inkorporeret i vores perceptuelle, kropslige og affektive adfærd. For at forstå, hvordan disse identiteter sætter os i relation til hinanden på ofte objektiverende, normaliserende og diskriminerende måder, leverer denne afhandling en undersøgelse af tredjepersons socialitet. Mens social ontologiske undersøgelser overvejende har beskæftiget sig med former for socialitet, der er kendetegnet ved fælles mål, gensidighed, kommunikation og samtykke, belyser denne afhandling den erfaringsmæssige virkelighed af vores hierarkiske, omstridte og fremmedgørende sociale verden. For at gøre dette bevæger jeg mig ud over, hvordan vi forholder os til andre som et unikt og individualiseret Du, til hvordan vi oplever os selv og andre som udskiftelige medlemmer af større homogene helheder. Med andre ord, hvordan vi oplever os selv som os, der står i modsætning til dem.
Afhandlingen ligger på snitfladen mellem de filosofiske discipliner fænomenologi og social ontologi, samtidig med at den engagerer sig i og bidrager til nutidige kritiske tendenser inden for disse bredere felter. Fra dette teoretiske udgangspunkt undersøger jeg både første- og tredjepersonsoplevelser af social identitet og fremhæver særligt , hvordan sociale identitetskategorier kan opfattes, legemliggøres og kommunikeres i mellemmenneskelig intersubjektivitet, samt hvordan disse relationer både er informeret af og samtidig bidrager til at opretholde undertrykkelsessystemer.
Afhandlingen består af fem kapitler. Kapitel 1 skitserer det teoretiske terræn, som afhandlingen bidrager til, dens hovedformål og mål, samt beskriver de skridt, der tages i de følgende kapitler. Kapitel to, tre og fire indeholder afhandlingens hovedargumenter, som består af seks originale artikler, der går på tværs af tre aspekter af tredjepersons socialitet, nemlig serialisering, stilisering og normalisering. Jeg argumenterer for, at de forskellige serier, vi eksisterer i, fremkalder typiske kropslige og perceptuelle stilarter, og at disse stilarter sætter os i relation til hinanden i henhold til ofte undertrykkende normalitetsparametre. Argumentet forløber som følger. Kapitel 2 (artikel 1 og 2) udvikler en teoretisk ramme for forståelsen af tredjepersons socialitet ved at undersøge sammenhængen mellem første- og tredjepersonsperspektivet. Med udgangspunkt i Jean-Paul Sartres, Gerda Walthers og Simone de Beauvoirs arbejde udforsker dette kapitel, hvordan sociale identiteter er steder for serialisering, som opleves i forhold til en ekstern Tredje. I kapitel tre (artikel 3 og 4) introducerer jeg så det fænomenologiske stilbegreb og viser dets betydning for en fænomenologisk social ontologi, især i forhold til den erfaringsmæssige givethed af andre qua social identitet. Mens der i kapitel to er fokus på, hvordan vi oplever os selv som et os, undersøger kapitel tre den analoge subjektposition, nemlig perspektivet fra den tredje, dem. Derefter vender undersøgelsen sig mod spørgsmål om diskrimination og normalisering i kapitel fire (artikel 5 og 6). Her trækker jeg på såvel Edmund Husserl som Alfred Schutz samt arbejde inden for moderne kritisk fænomenologi for at undersøge, hvordan undertrykkende normaliseringsprocesser kan opstå, når kropsliggjorte stilarter inkorporere fordomsfulde sociale normer. Endelig skitserer jeg i kapitel fem nogle fremtidige forskningsperspektiver.
Afhandlingen ligger på snitfladen mellem de filosofiske discipliner fænomenologi og social ontologi, samtidig med at den engagerer sig i og bidrager til nutidige kritiske tendenser inden for disse bredere felter. Fra dette teoretiske udgangspunkt undersøger jeg både første- og tredjepersonsoplevelser af social identitet og fremhæver særligt , hvordan sociale identitetskategorier kan opfattes, legemliggøres og kommunikeres i mellemmenneskelig intersubjektivitet, samt hvordan disse relationer både er informeret af og samtidig bidrager til at opretholde undertrykkelsessystemer.
Afhandlingen består af fem kapitler. Kapitel 1 skitserer det teoretiske terræn, som afhandlingen bidrager til, dens hovedformål og mål, samt beskriver de skridt, der tages i de følgende kapitler. Kapitel to, tre og fire indeholder afhandlingens hovedargumenter, som består af seks originale artikler, der går på tværs af tre aspekter af tredjepersons socialitet, nemlig serialisering, stilisering og normalisering. Jeg argumenterer for, at de forskellige serier, vi eksisterer i, fremkalder typiske kropslige og perceptuelle stilarter, og at disse stilarter sætter os i relation til hinanden i henhold til ofte undertrykkende normalitetsparametre. Argumentet forløber som følger. Kapitel 2 (artikel 1 og 2) udvikler en teoretisk ramme for forståelsen af tredjepersons socialitet ved at undersøge sammenhængen mellem første- og tredjepersonsperspektivet. Med udgangspunkt i Jean-Paul Sartres, Gerda Walthers og Simone de Beauvoirs arbejde udforsker dette kapitel, hvordan sociale identiteter er steder for serialisering, som opleves i forhold til en ekstern Tredje. I kapitel tre (artikel 3 og 4) introducerer jeg så det fænomenologiske stilbegreb og viser dets betydning for en fænomenologisk social ontologi, især i forhold til den erfaringsmæssige givethed af andre qua social identitet. Mens der i kapitel to er fokus på, hvordan vi oplever os selv som et os, undersøger kapitel tre den analoge subjektposition, nemlig perspektivet fra den tredje, dem. Derefter vender undersøgelsen sig mod spørgsmål om diskrimination og normalisering i kapitel fire (artikel 5 og 6). Her trækker jeg på såvel Edmund Husserl som Alfred Schutz samt arbejde inden for moderne kritisk fænomenologi for at undersøge, hvordan undertrykkende normaliseringsprocesser kan opstå, når kropsliggjorte stilarter inkorporere fordomsfulde sociale normer. Endelig skitserer jeg i kapitel fem nogle fremtidige forskningsperspektiver.
Originalsprog | Engelsk |
---|
Antal sider | 187 |
---|---|
Status | Udgivet - 28 feb. 2025 |