Hans Elbeshausen

Jeg startede med mit universitetsstudium i en periode, der kan karakteriseres som søgende og provokerende. Dannelsen blev mere samfundsorienteret og uddannelsen mere eksperimenterende. Derfor var det heller ikke så forunderligt, at en del af undervisningen på universitet foregik i projekter, at man i forskningen forsøgte sig med at forene teori og praksis og at der kun fandtes et ret beskedent antal af eksaminer. Åbne strukturer prægede universitetsmiljøet, fagene blev inter­disciplinære, professorerne og studerende øvede sig i den sokratiske og herredømmefrie diskurs og faglig nysgerrighed var nøgleordet – i hvert fald der, hvor jeg læste.

Erfaringerne fra dengang må have haft så stor indflydelse på min indstilling til livet og til de højere læreanstalter, at jeg straks efter afslutning af mine studier i germanistik, historie og pædagogik flyttede til Danmark. Siden 1980, hvor jeg startede som udenlandsk lektor på Odense Universitet, har jeg befundet mig i eksperimenterende undervisningsmiljøer. På Handelshøjskolen i København var det integration af sprog og økonomi i den såkaldte SPRØK-uddannelse, der fangede min interesse. Da jeg i 2000 kom til Danmarks Biblioteksskole, havde skolen lige fået tildelt status af højere læreanstalt. Den for mig interessante udfordring bestod i at kombinere teori og praksis på en sådanne måde, at forskning og undervisningen hverken blev selvcentreret eller udelukkende helligede sig det instrumentelle perspektiv. Og efter fire år på Danmarks Biblioteksskole må jeg nok sige at udfordringerne er store og løsningerne ikke altid nemme.

Hvad gør en ung mænd på 28, der lige har forladt sit hjemland for at flytte til Danmark, men ikke kan et ord dansk. For mig at se er der kun een ting at gøre: den unge mand må skærpe sin interkulturelle forståelse og lære dansk. Ét af de første emner jeg beskæftigede mig med , efter at jeg var kommet til Danmark, var den kontrastive hverdags­kultur. Det drejer sig om de forskelle i hverdagen, der næsten er usynlige, fordi den kulturelle afstand mellem Danmark og Tyskland trods alt er ret lille. I én af de første videnskabelige artikler beskæftigede jeg mig derfor med bilkulturen og bilkoncepter i de to lande. For alle kunne jo se, at danskerne – i hvert fald på det tidspunkt – kørte rundt i ældgamle biler, mens tyskerne fræsede rundt i deres splinternye BMW-er på de tyske eller danske motorveje og aldrig overholdt de gældende fartgrænser. Men bilkonceptet i de to lande var trods alt ikke så forskelligt.

Den interkulturelle forståelse er dog ikke kun forbeholdt hverdagskulturen. Da jeg en skønne dag og oven i købet i en sauna bliver spurgt, hvor jeg kommer fra, fordi der tales med accent, så måtte jeg jo tilstå at jeg kommer fra Tyskland. Når det næste spørgsmål så er: hvornår er du født? - ja, så er der ingen vej udenom. Så måtte man beskæftige sig med den tyske historie på sådan en måde, at man i sine analyser og fremstillinger medtænker den danske erfaringsbaggrund. Artiklerne og bøgerne om forskellige aspekter af tysk kultur bliver mit forsøg på, på ny at reflektere den tyske historie. For mig var det vigtigt, at både historiens lyse og sorte kontinuitetslinier tydeligt træder frem.