Ønskværdige (skole)liv - diagnoser, fremtider og udvikling i skolestarten

Skoleelevers sociale og emotionelle trivsel er i disse år genstand for bekymring og skolepolitisk opmærksomhed (Nielsen et al., 2020; O’Toole & Simovska, 2022). I udarbejdelsen af de obligatoriske trivselsmålinger og forslag til trivselsindsatser peges der blandt andet på, at børn, som oplever tillid, tryghed og glæde, trives (Holstein et al., 2014; OECD, 2019) Trivsel kobles altså til bestemte følelser, som får betydning for, hvilke relationer og livsspor der regnes for rigtige og vigtige (Vallgårda & Nyvang, 2018). Disse koblinger er min undersøgelses genstand. I et etnografisk feltarbejde på en 0. klasses årgang undersøger jeg, hvordan elevers følelser vurderes og evalueres i den pædagogiske praksis. I dette abstract vil jeg præsentere et af de første analytiske spor, som peger på, hvordan arbejdet med elevers følelser og trivsel struktureres af normer for abilitet og modenhed. Undersøgelsen er styret af forskningsspørgsmålet: Hvordan forstås og prioriteres elevers følelser i skolestartens trivselspædagogiske praksis, og hvilke betydninger får dette for elevernes subjektiveringsmuligheder?
Undersøgelsens teoretiske forståelse trækker på poststrukturalistiske feministiske affektteorier (Abu-Lughod & Lutz, 1990; Ahmed, 2010; Butler, 2023; Hemmings, 2005), hvor følelser forstås som performative og subjektiverende. Centralt for denne forståelse er, at følelser ikke betragtes som autentiske eller rene, men altid allerede er tilskrevet og tilskriver mening i sociale kontekster – i dette tilfælde skolelivets første år. Følelsers performativitet ligger i de måder, det bliver muligt at gøre følelser på og være forståelig som menneske (Bissenbakker & Nebeling, 2020; Butler, 1988, 2021) og her elev i en tidlig skolekontekst. Desuden trækker analysen på begreber om følelsesfællesskaber (Ahmed, 2010) affektiv økonomi (Ahmed, 2004) og krononormativitet (Freeman, 2010; Kafer, 2013), hvor idealer for følelsesliv og livsspor forstås som strukturerende for, hvad der udpeges som henholdsvist sygt og raskt.
Det empiriske udgangspunkt for analysen udgøres af etnografisk inspireret materiale (Lather, 2009) produceres i en 0. klasses årgang, hvor jeg har gennemført observationer fordelt på 35 dage, syv teammøder og 11 interviews med børnehaveklasseledere, skolepædagoger, AKT-læreren og ledere tilknyttet teamet. Her har jeg, med udgangspunkt i en interesse for elevers trivsel, som noget der sættes i forbindelse med bestemte følelser, fokuseret på, hvordan følelser beskrives, vurderes, formes og rettes i den pædagogisk praksis (Bjerg & Staunæs, 2011; Zembylas, 2016).
Min analyse viser, hvordan følelsesudtryk som vrede, humørsvingninger og grin markerer skel mellem sygt og raskt, og at disse skel også gives mening i forhold til forestillinger om ønskværdige liv og skoleliv. Her er forestillinger om udvikling og modenhed vigtige for at skabe mening om barnets følelsesliv og forklaringer på afvigelser. Elevernes følelsesliv bliver altså en slags markør for, hvor langt barnet er i sin udvikling og, om der stillede eller forestillede diagnoser på spil i det afvigende følelsesliv. Denne pointe diskuterer jeg i relation til pædagogisk handicapforskning (Goodley & Runswick‐Cole, 2011) og cripteoretiske udlægninger af institutionaliserede logikker om udvikling og modenhed i relation til grænser mellem det syge og det raske (Kafer, 2013)

Referencer:
Abu-Lughod, L., & Lutz, C. A. (1990). Introduction: Emotion, discourse, and the politics of everyday life. Language and the Politics of Emotion, 1, 1–23.
Ahmed, S. (2004). Affective economies. Social Text, 22(2), 117–139.
Ahmed, S. (2010). The promise of happiness. Duke University Press.
Bissenbakker, M., & Nebeling, M. (2020). En følelsernes grammatik og politik. In Et ulydigt arkiv: Udvalgte tekster af Sara Ahmed (pp. 11–22). Forlaget Nemo.
Bjerg, H., & Staunæs, D. (2011). Self-management through shame–Uniting governmentality studies and the’affective turn.’. Ephemera: Theory & Politics in Organization, 11(2). https://ephemerajournal.org/sites/default/files/2022-01/11-2bjergstaunaes_0.pdf
Butler, J. (1988). Performative Acts and Gender Constitution: An Essay in Phenomenology and Feminist Theory. Theatre Journal, 40(4), 519–531.
Butler, J. (2021). Excitable speech: A politics of the performative (Routledge Classics edition). Routledge Classics.
Butler, J. (2023). Kroppe af betydning (1. udgave). Klim.
Freeman, E. (2010). Time binds: Queer temporalities, queer histories. Duke University Press.
Goodley, D., & Runswick‐Cole, K. (2011). Problematising policy: Conceptions of ‘child’, ‘disabled’ and ‘parents’ in social policy in England. International Journal of Inclusive Education, 15(1), 71–85. https://doi.org/10.1080/13603116.2010.496197
Hemmings, C. (2005). INVOKING AFFECT: Cultural theory and the ontological turn. Cultural Studies, 19(5), 548–567. https://doi.org/10.1080/09502380500365473
Holstein, B., Melhbye, J., Knoop, H. H., & Hansen, H. R. (2014). Endelige anbefalinger fra ekspertgruppen om elevers trivsel i folkeskolen i relation til nationale trivselsmålinger.
Kafer, A. (2013). Feminist, queer, crip. Indiana University Press.
Lather, P. (2009). Getting lost: Feminist efforts toward a double (d) science. Frontiers: A Journal of Women Studies, 30(1), 222–230.
Nielsen, C., Jensen, V. M., Kjer, M. G., & Arendt, K. S. (2020). Elevernes læring, trivsel og oplevelser af undervisningen i folkeskolen, En evaluering af udviklingen i reformårene 2014-2018. VIVE-Det Nationale Forsknings-Og Analysecenter for Velfærd, København.
OECD. (2019). PISA 2018 Results (Volume III): What School Life Means for Students’ Lives. Organisation for Economic Co-operation and Development. https://www.oecd-ilibrary.org/education/pisa-2018-results-volume-iii_acd78851-en
O’Toole, C., & Simovska, V. (2022). Wellbeing and Education: Connecting Mind, Body and World. In R. McLellan, C. Faucher, & V. Simovska (Eds.), Wellbeing and Schooling (Vol. 4, pp. 21–33). Springer International Publishing. https://doi.org/10.1007/978-3-030-95205-1_2
Vallgårda, K., & Nyvang, C. (2018). Lykkeimperativet i folkeskolen. Tidsskrift for Professionsstudier, 14(27), 16–21. https://doi.org/10.7146/tfp.v14i27.110397
Zembylas, M. (2016). Affect theory and Judith Butler: Methodological implications for educational research. Methodological Advances in Research on Emotion and Education, 203–214.