Abstract
Døden bliver pludseligt nærværende i hverdagen, når man har haft en blodprop i hjernen. Men måske kan eksistentialisme hjælpe os til at forstå det svære og det betydningsfulde ved sådanne oplevelser?
Hvordan man kan leve med døden i hverdagen, er et spørgsmål mange ældre stiller sig selv, specielt hvis de er blevet udsat for en oplevelse, der minder dem om egen dødelighed. I denne artikel behandler jeg, hvorledes personer, der har haft en blodprop i hjernen, kan føle sig tvunget til at konfrontere egen dødelighed, og at denne konfrontation står i kontrast til oplevelsen af hverdagslivet.
Via en eksistentialistisk tilgang til død og hverdagsliv vil jeg i artiklen forklare, hvorfor døden kan være svær at integrere i hverdagen både for de personer, der har haft en blodprop i hjernen, såvel som generelt, og jeg vil komme med bud på, hvordan man ifølge eksistentialismen kan leve med døden i hverdagen.
Hvordan man kan leve med døden i hverdagen, er et spørgsmål mange ældre stiller sig selv, specielt hvis de er blevet udsat for en oplevelse, der minder dem om egen dødelighed. I denne artikel behandler jeg, hvorledes personer, der har haft en blodprop i hjernen, kan føle sig tvunget til at konfrontere egen dødelighed, og at denne konfrontation står i kontrast til oplevelsen af hverdagslivet.
Via en eksistentialistisk tilgang til død og hverdagsliv vil jeg i artiklen forklare, hvorfor døden kan være svær at integrere i hverdagen både for de personer, der har haft en blodprop i hjernen, såvel som generelt, og jeg vil komme med bud på, hvordan man ifølge eksistentialismen kan leve med døden i hverdagen.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | Tidsskriftet Gerontologi |
| Volume | 36 |
| Issue number | 1 |
| Pages (from-to) | 20-24 |
| Number of pages | 5 |
| ISSN | 1604-8644 |
| Publication status | Published - 2020 |