Abstract
I denne artikel undersøger vi sammenhængen mellem sprogideologier og sproglæring i to arbejdskontekster i
Danmark. Vi analyserer data fra flygtninge og højtuddannede udenlandske medarbejdere som to forskellige grupper
af migranter og diskuterer deres behov for og oplevelser med at lære dansk. Vi arbejder ud fra en sociolingvistisk
ramme og anlægger et sprogideologisk perspektiv på vores analyse for at forstå forskellene mellem de to grupper, deres
opfattelser af sprog og de forskellige samfundsmæssige kontekster, de befinder sig i. Den første case viser, hvordan
flygtninges behov for dansk italesættes af dem selv, af sproglærere og af virksomhedskonsulenter. Baseret på resultaterne af denne analyse argumenterer vi for, at det eksklusive fokus på dansk som den vigtigste barriere for flygtninges
adgang til det danske arbejdsmarked udvisker andre ikke nødvendigvis sproglige, men nok så vigtige barrierer. Artiklens anden case bygger på data fra interview med forskere med udenlandsk baggrund på et dansk universitet. Analysen viser, at selv om der hersker en stærk diskurs omkring dansk som unødvendigt i akademiske sammenhænge, kan
manglende danskkompetencer komme i vejen for forskernes karriereudvikling. Ideologien om, at dansk ikke er vigtigt
på universitetet, bidrager til, at udenlandske medarbejdere fastholdes i en engelsktalende akademisk puppe – et parallelsamfund både på og uden for arbejdet. Til sammen illustrerer de to cases, dels hvordan migranter fra forskellige
kategorier behandles og administreres ud fra forskellige ideologier, dels hvordan sprogideologier påvirker migranters
motivation for at lære eller ikke lære dansk.
Danmark. Vi analyserer data fra flygtninge og højtuddannede udenlandske medarbejdere som to forskellige grupper
af migranter og diskuterer deres behov for og oplevelser med at lære dansk. Vi arbejder ud fra en sociolingvistisk
ramme og anlægger et sprogideologisk perspektiv på vores analyse for at forstå forskellene mellem de to grupper, deres
opfattelser af sprog og de forskellige samfundsmæssige kontekster, de befinder sig i. Den første case viser, hvordan
flygtninges behov for dansk italesættes af dem selv, af sproglærere og af virksomhedskonsulenter. Baseret på resultaterne af denne analyse argumenterer vi for, at det eksklusive fokus på dansk som den vigtigste barriere for flygtninges
adgang til det danske arbejdsmarked udvisker andre ikke nødvendigvis sproglige, men nok så vigtige barrierer. Artiklens anden case bygger på data fra interview med forskere med udenlandsk baggrund på et dansk universitet. Analysen viser, at selv om der hersker en stærk diskurs omkring dansk som unødvendigt i akademiske sammenhænge, kan
manglende danskkompetencer komme i vejen for forskernes karriereudvikling. Ideologien om, at dansk ikke er vigtigt
på universitetet, bidrager til, at udenlandske medarbejdere fastholdes i en engelsktalende akademisk puppe – et parallelsamfund både på og uden for arbejdet. Til sammen illustrerer de to cases, dels hvordan migranter fra forskellige
kategorier behandles og administreres ud fra forskellige ideologier, dels hvordan sprogideologier påvirker migranters
motivation for at lære eller ikke lære dansk.
Original language | Danish |
---|---|
Journal | Nordand – Nordisk tidsskrift for andrespråksforskning |
Volume | 15 |
Issue number | 1 |
Pages (from-to) | 37-57 |
Number of pages | 20 |
ISSN | 0809-9227 |
DOIs | |
Publication status | Published - 4 Jun 2020 |
Keywords
- Faculty of Humanities