Abstract
Formålet med denne afhandling er at identificere udfordringerne ved den nuværende tilgang til sikkerhed i levering af adfærdsændringsinterventioner og at vise, hvordan en sproglig og interaktionel tilgang kan bidrage med indsigter i kommunikative aspekter af leveringen af indhold af interventioner. Dette præsenteres gennem tre forskningsstudier, der undersøger ansigt-til-ansigt video optaget interaktioner i en adfærdsændringsintervention for gravide kvinder med risiko for at udvikle svangerskabsdiabetes. Dataene kommer fra optagelser fra et større randomiseret kontrolleret forskningsprojekt, der har til formål at undersøge implementeringen og effektiviteten af et mHealth-støttet coachingprogram for adfærdsændringer. Afhandlingens hovedfokus er at undersøge, om kommunikation mellem sundhedscoaches og gravide kan relateres til de gravides motivation til at engagere sig i livsstilsændringer for at reducere risikoen for at udvikle svangerskabsdiabetes. Afhandlingen ønsker derved at bidrage til den eksisterende viden og antagelser om patientcentreret kommunikation og adfærdsændringsinterventioner.
Studie 1's hovedformål er at beskrive den nuværende forskningsbaserede metode til at levere og udvikle adfærdsændringsinterventioner ved at gennemgå relevant litteratur inden for forskningsfeltet. Studiet viser, at den nuværende tilgang til kommunikation er monologisk. Forskningen i sikkerhed af levering af interventioner bygger på adfærdsændringsteknikker uden at tage hensyn til klienternes modtagelse af disse teknikker i en sekventiel sammenhæng. Undersøgelsen diskuterer yderligere nødvendigheden at fokusere på klienters udtrykte følelser i adfærdsændringsinterventioner.
Studie 2 undersøger interaktionelle data fra en adfærdsændringsintervention med fokus på klienters følelsesmæssige udtryk og sundhedscoaches lydhørhed. Studiet benytter sig af metoden The Verona Codes Definitions of Emotional Sequences. Gennem metodisk udvidelse af den sekventielle vinkel i rådgivningssekvenser finder undersøgelsen en sammenhæng mellem empatiske og følelsesanerkendende reaktioner på klienters udtrykte følelser og klienters engagement i interventionen.
Studie 3 undersøger ved hjælp af Systemisk Funktionel Lingvistik grammatikken i klienters udtrykte følelser og en coachs reaktioner i rådgivningssekvenser fra Studie 2. Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvorvidt omfanget af patientcentrering i coachens respons kan identificeres i coachens valg af sprog. Således diskuterer studiet de sproglige valg, coachen ser ud til at tilpasse til klienternes valg. I analyserne inddrages dele af mentaliseringsteorien eklektisk, da disse ses sprogligt afspejlet. Delene synes at være knyttet til både interpersonelle og intrapersonelle færdigheder, der opstår gennem samtale og er typisk observerbare i interaktioner. Overordnet sigter denne afhandling mod at udpege og klarlægge potentialet i det sproglige hvordan frem for det sproglige hvad i forhold til leveringen af interventionsindhold. Afhandlingen finder, at professionelles evne til at gøre interventionsindhold tilgængeligt og gennemførligt for den enkelte klients vilkår og behov ligger i en dialogisk, patientcentreret og følelsesanerkendende tilgang, der viser sig i sproglige valg og lydhørhed.
Studie 1's hovedformål er at beskrive den nuværende forskningsbaserede metode til at levere og udvikle adfærdsændringsinterventioner ved at gennemgå relevant litteratur inden for forskningsfeltet. Studiet viser, at den nuværende tilgang til kommunikation er monologisk. Forskningen i sikkerhed af levering af interventioner bygger på adfærdsændringsteknikker uden at tage hensyn til klienternes modtagelse af disse teknikker i en sekventiel sammenhæng. Undersøgelsen diskuterer yderligere nødvendigheden at fokusere på klienters udtrykte følelser i adfærdsændringsinterventioner.
Studie 2 undersøger interaktionelle data fra en adfærdsændringsintervention med fokus på klienters følelsesmæssige udtryk og sundhedscoaches lydhørhed. Studiet benytter sig af metoden The Verona Codes Definitions of Emotional Sequences. Gennem metodisk udvidelse af den sekventielle vinkel i rådgivningssekvenser finder undersøgelsen en sammenhæng mellem empatiske og følelsesanerkendende reaktioner på klienters udtrykte følelser og klienters engagement i interventionen.
Studie 3 undersøger ved hjælp af Systemisk Funktionel Lingvistik grammatikken i klienters udtrykte følelser og en coachs reaktioner i rådgivningssekvenser fra Studie 2. Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvorvidt omfanget af patientcentrering i coachens respons kan identificeres i coachens valg af sprog. Således diskuterer studiet de sproglige valg, coachen ser ud til at tilpasse til klienternes valg. I analyserne inddrages dele af mentaliseringsteorien eklektisk, da disse ses sprogligt afspejlet. Delene synes at være knyttet til både interpersonelle og intrapersonelle færdigheder, der opstår gennem samtale og er typisk observerbare i interaktioner. Overordnet sigter denne afhandling mod at udpege og klarlægge potentialet i det sproglige hvordan frem for det sproglige hvad i forhold til leveringen af interventionsindhold. Afhandlingen finder, at professionelles evne til at gøre interventionsindhold tilgængeligt og gennemførligt for den enkelte klients vilkår og behov ligger i en dialogisk, patientcentreret og følelsesanerkendende tilgang, der viser sig i sproglige valg og lydhørhed.
| Original language | English |
|---|---|
| Place of Publication | København |
| Publisher | |
| Publication status | Published - 5 Aug 2024 |
Cite this
- APA
- Standard
- Harvard
- Vancouver
- Author
- BIBTEX
- RIS