Early Planted and Purely Reformed: Old English Religious Medievalism in the Long Eighteenth Century

Det attende århundrede er ofte omtalt af akademikere som en tørkeperiode inden for Oldengelskforskning og middelalderisme. Selvom dette er delvist sandt - forskning inden for feltet er sparsomt i det meste af århundredet - overser denne beskrivelse den enorme mængde kreativt, antikvarisk og amatør-historisk materiale der blev produceret. Derudover er det muligt at spore en kontinuitet af
ideer og forskning som eksisterer gennem hele ‘tørken.’ I betragtning af dette, samt diversiteten af materiale om Oldengelsk sprog- og historie fra det attende århundrede, konkluderer jeg at perioden er forskningsmæssigt relevant.
Denne afhandling argumenterer for, at den form som interesse i Oldengelsk tog i det attende århundrede er formet af den forbindelse mellem Oldengelsk og Anglikansk teologi som blev dannet af blandt andet Ærkebiskop Matthew Parker under den Henricianske Reform i England. Denne association
skaber en vedvarende religiøs interesse i feltet. Ved at undersøge sprogbrug, og teologiske argumenter, er det muligt at trække en rød snor fra det sekstende og syttende århundredes teologiske arbejde til det tidlige nittende århundredes filologiske revolution.
Kapitel et foreslår, at George Hickes’ arbejde, og det produceret af hans nære cirkel, inklusive Elizabeth og William Elstob, var stærkt formet af den teologiske agenda sat af Reformationens historikere. Kapitel two er et case-studie af hvordan to stykker litteratur fra midten af det attende århundrede bruger Kong Alfred som eksempel på, hvordan de mener forholdet mellem konge, stat,
og kirke bør se ud. Kapitel tre argumenterer for, at opfattelsen af manglende interesse i Oldengelsk i det attende århundrede stammer fra, at der vat forholdsvist lidt universitets-baseret forskning fra perioden - men at der til gengæld var enorm interesse fra uformelle netværk indenfor middelalderstudier.
Disse netværk, som undersøgt i kapitel fire, påvirkede kunstneriske fremstillinger af den tidlige middelalder i England. Kapitel tre benytter “Social Network Theory” til at kortlægge portioner af disse uformelle netværker, mens kapitel fire kigger på fire skuespil der foregår i den tidlige middelalder i England, og undersøger hvordan de bruger middelalderisme til at forholde sig til religiøse
debatter.
Endeligt anerkender kapitel fem at den filologiske revolution var en skelsættende periode for Oldengelsk middelalderisme, men foreslår at denne bevægelse stadigt var formet af den tætte association mellem Oldengelsk litteratur og religion. Dette kapitel, og afhandlingen som helhed, argumenterer for, at denne bevægelse, samt Oldengelsk middelalderisme fra begyndelsen af det nittende
århundrede, forblev formet af de teologiske, sproglige, og kulturelle associationer mellem religion og Oldengelsk, som blev dannet i det forudgående århundrede.