Frivillig isolation i danske fængsler og arresthuse

Den kvantitative analyse viser, at gruppen af frivilligt isolerede er stor, og at de isoleres længe.
Fra 2010-2023 er der gennemført 10.288 frivillige udelukkelser, der fordeler sig på 5.943 unikke indsatte. I samme periode er 6.363 tvungne udelukkelser igangsat, der fordeler sig på 3.981 indsatte.
Hvert år gennemføres der mellem 639 og 879 frivillige udelukkelser, og gruppen af frivilligt udelukkede består af mellem 514 og 718 unikke indsatte. Der er med andre ord tale om en stor gruppe af indsatte, der hvert eneste år vælger frivillig udelukkelse.
Gruppen af frivilligt udelukkede er i gennemsnit udelukket i 32,13 dage, mens gruppen af tvungent udelukkede i gennemsnit er udelukket i 10,67 dage. 2 42,11 % af frivillige udelukkelser er af over femten sammenhængende dages varighed. Der er dermed tale om langvarig isolation, jf. regel 44 i FN’s Mandela Regler, som har karakter af internationale anbefalinger, men som ikke er retligt forpligtende. Her defineres langvarig (’prolonged’) isolationsfængsling som isolation i mere end 15 sammenhængende dage. Regel 43 anbefaler endvidere et absolut forbud mod langvarig isolationsfængsling i mere end 15 dage.
25,35 % af frivillige udelukkelser varer over en måned, mens det kun gælder for 4,5 % af tvungne udelukkelser. Hvor længden af tvungne udelukkelser i perioden er faldende, er varigheden af frivillige udelukkelser derimod uændrede og fortsat væsentligt længere. I alt har 6,2 % af den danske fængselspopulation fra 2010 til 2023 på mindst ét tidspunkt været i frivillig isolation. Det følger af menneskeretten, at fængselsmyndighederne har en positiv forpligtelse til at sikre, at indsatte, herunder frivilligt udelukkede, ikke udsættes for behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Det indebærer tilstedeværelsen af en regulering, der beskytter mod sådan behandling (retlig beskyttelse). Ydermere at fængselspersonalet skal tage de nødvendige operationelle skridt for at monitorere og forebygge, at frivilligt udelukkede ikke i praksis udsættes for behandling i strid med EMRK (faktisk beskyttelse). Undersøgelsen viser, at frivilligt udelukkede generelt nyder en mere begrænset beskyttelse end indsatte, der er tvungent udelukket fra fællesskab. Det er bekymrende dels set i forhold til det store omfang af indsatte, der hvert eneste år tilvælger isolation, og dels fordi der ingen regulering er af, hvor længe de kan sidde udelukket. Institut for Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund, at den enkelte fængselsinstitution: • sikrer, at der er en forsvarlig procedure for beslutningen om frivillig isolation, herunder at beslutningen er omgærdet af relevante retssikkerhedsgarantier fx begrundelseskrav og notatpligt. • regelmæssigt og minimum en gang ugentligt sammen med den indsatte vurderer, om den frivillige isolation kan afsluttes, herunder identificerer relevante tiltag, der kan bistå den indsatte med at komme ud af isolationen; • løbende fører tilsyn med den isoleredes helbredstilstand og iværksætter tiltag, der kan afbøde de negative konsekvenser af isolationen, herunder fx obligatorisk tilsyn af sundhedsfagligt personale, øget personalekontakt, øget cellefællesskab, bedre mulighed for gårdtur og fællesskabsaktiviteter, øget beskæftigelsesindsats og uddannelsesindsats, samt flere muligheder for besøg. Institut for Menneskerettigheder anbefaler endvidere, at Justitsministeriet og/eller Direktoratet for Kriminalforsorgen: 3 • fastsætter generelle regler om håndtering af frivilligt udelukkede, hvor det præciseres – i overensstemmelse med de tre ovenstående anbefalinger – hvilke positive skridt fængselsmyndighederne skal tage for at begrænse længden og skadevirkningerne af frivillig isolation. I de følgende afsnit redegør instituttet først for de forskellige former for isolation, der anvendes i danske fængsler og arresthuse. Dernæst gennemgår vi, hvad frivillig udelukkelse er og hvilke regler, der regulerer det. Her præsenterer vi ligeledes nedslag i den eksisterende forskning om isolation og de dokumenterbare konsekvenser ved (særligt lang tids) isolation. Med udgangspunkt i et større datasæt fra Direktoratet for Kriminalforsorgen præsenterer vi en analyse af omfanget og varigheden af alle frivillige udelukkelser fra 2010-2023. Slutteligt gennemgår vi isoleredes rettigheder og hvilke tiltag, der med fordel kan gennemføres for at understøtte disse rettigheder