Abstract
I slutningen af 1700-tallet nærede mange store forhåbninger til naturhistorien –
både med hensyn til dens direkte nytte og dens evne til at opvække forædlende
følelser. Viden om naturhistorien måtte derfor distribueres ud, f.eks. til
indbyggerne på landet – og dermed opstod særlig litteratur til disse modtagere,
især landalmuen. I denne videnscirkulationsproces dannedes nogle knudepunkter: den videnskabelige elite primært i København, præsterne, som blev en slags mellemmænd i videnscirkulationen, og landalmuen eller bondestanden. I processen skete både omformninger af viden og tilbageløb af den.
både med hensyn til dens direkte nytte og dens evne til at opvække forædlende
følelser. Viden om naturhistorien måtte derfor distribueres ud, f.eks. til
indbyggerne på landet – og dermed opstod særlig litteratur til disse modtagere,
især landalmuen. I denne videnscirkulationsproces dannedes nogle knudepunkter: den videnskabelige elite primært i København, præsterne, som blev en slags mellemmænd i videnscirkulationen, og landalmuen eller bondestanden. I processen skete både omformninger af viden og tilbageløb af den.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | Kulturstudier |
| Volume | 2 |
| Pages (from-to) | 145-171 |
| Number of pages | 26 |
| ISSN | 1904-5352 |
| DOIs | |
| Publication status | Published - Nov 2019 |
Keywords
- Faculty of Humanities