TY - JOUR
T1 - ”Størstedelen, af dem jeg møder på vejen (…) går ind til siden når jeg kommer”
T2 - Tilpasninger i senere livs- og identitetsforhandlinger under coronavirus-pandemien
AU - Clotworthy, Amy
PY - 2023
Y1 - 2023
N2 - „Jeg føler ikke, at jeg er i risikogruppen, men jeg hører det fra den ene og den anden, og mine børn gør mig opmærksom på: ‘Nu passer du på, mor – du er i risikogruppen’“ (Signe, 83 år, interview, 16. april 2020). Da Verdenssundhedsorganisationen erklærede en pandemi i marts 2020 på grund af udbruddet af coronavirussen COVID-19, besluttede regeringer over hele verden at lukke ned for de sædvanlige måder, vi omgås på i samfundet. Som mange andre lande opfordrede Danmark til at beskytte bestemte personer, der blev anset for at være i særlig risiko for at udvikle alvorlige konsekvenser og muligvis dø af smitten, for eksempel personer med nedsat immunforsvar eller visse kroniske sygdomme (fx lungesygdomme) såvel som personer i alderen 65+ og især 80+. Men som citatet fra Signe indikerer, var det ikke alle ældre, der følte, at det var korrekt at udpege dem som en del af en højrisikogruppe. Så hvordan oplevede ældre mennesker den sociokulturelle kontekst, der opstod under COVID 19? For at undersøge dette trækker jeg på semistrukturerede kvalitative interviews foretaget med ældre på tværs af Danmark i de første måneder af COVID-19-pandemien. Med inspiration fra antropologerne Margaret Clark og Sharon Kaufman analyserer jeg de tilpasninger og identitetsforhandlinger, der blev nødvendiggjort af det, jeg identificerer som en dramatisk kulturel diskontinuitet: COVID-19-pandemien. Jeg beskriver især de former for aldersdiskrimination („ageism“), som nogle ældre oplevede, og hvordan visse dynamikker påvirkede deres opfattelse af dem selv som gamle og udsatte. Min analyse af det empiriske materiale kaster nyt lys over samspillet mellem kulturelle og samfundsmæssige antagelser og ældre personers evner til at forhandle relationer, subjektivitet og selvforståelse.
AB - „Jeg føler ikke, at jeg er i risikogruppen, men jeg hører det fra den ene og den anden, og mine børn gør mig opmærksom på: ‘Nu passer du på, mor – du er i risikogruppen’“ (Signe, 83 år, interview, 16. april 2020). Da Verdenssundhedsorganisationen erklærede en pandemi i marts 2020 på grund af udbruddet af coronavirussen COVID-19, besluttede regeringer over hele verden at lukke ned for de sædvanlige måder, vi omgås på i samfundet. Som mange andre lande opfordrede Danmark til at beskytte bestemte personer, der blev anset for at være i særlig risiko for at udvikle alvorlige konsekvenser og muligvis dø af smitten, for eksempel personer med nedsat immunforsvar eller visse kroniske sygdomme (fx lungesygdomme) såvel som personer i alderen 65+ og især 80+. Men som citatet fra Signe indikerer, var det ikke alle ældre, der følte, at det var korrekt at udpege dem som en del af en højrisikogruppe. Så hvordan oplevede ældre mennesker den sociokulturelle kontekst, der opstod under COVID 19? For at undersøge dette trækker jeg på semistrukturerede kvalitative interviews foretaget med ældre på tværs af Danmark i de første måneder af COVID-19-pandemien. Med inspiration fra antropologerne Margaret Clark og Sharon Kaufman analyserer jeg de tilpasninger og identitetsforhandlinger, der blev nødvendiggjort af det, jeg identificerer som en dramatisk kulturel diskontinuitet: COVID-19-pandemien. Jeg beskriver især de former for aldersdiskrimination („ageism“), som nogle ældre oplevede, og hvordan visse dynamikker påvirkede deres opfattelse af dem selv som gamle og udsatte. Min analyse af det empiriske materiale kaster nyt lys over samspillet mellem kulturelle og samfundsmæssige antagelser og ældre personers evner til at forhandle relationer, subjektivitet og selvforståelse.
U2 - 10.7146/ta.vi86.141312
DO - 10.7146/ta.vi86.141312
M3 - Tidsskriftartikel
VL - 86
SP - 171
EP - 192
JO - Tidsskriftet Antropologi
JF - Tidsskriftet Antropologi
SN - 0906-3021
ER -