Abstract
Denne artikel er et bidrag til forståelsen af teologiens væsen fra et historisk perspektiv. I beskrivelser af luthersk teologi i det 17. århundrede finder man opfattelser, der peger på, at man i den lutherske ortodoksi havde et indsnævret fokus på den sande, rene lære konstrueret gennem en aristotelisk metafysik på bekostning af troens liv. Artiklen viser dog, gennem en nærlæsning af udvalgte tekster fra Jesper Rasmussen Brochmands Universæ Theologiæ Systema og Sabbati Sanctificatio, at man hos en fremtrædende repræsentant for den lutherske ortodoksi i Danmark finder en forståelse af teologien, der formår at rumme både en teoretisk og en praktisk dimension. Det sker gennem en tredobbelt definition på teologien som scientia, sapientia og prudentia, men ikke uden at disse tre gennemgår en reorientering, hvor det aristoteliske, videnskabelige begrebsapparat får sin indholdsbestemmelse fra Skriften, ikke det menneskelige intellekt med dets begrænsninger. Således sammenholder Brochmand i teologiens væsen både den objektive kundskab om Gud og den indre, affektive tilegnelse af den kundskab, der fører til frelse.
Original language | Danish |
---|---|
Journal | Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke |
Volume | 47 |
Issue number | 3 |
Pages (from-to) | 235-249 |
ISSN | 1903-6523 |
Publication status | Published - Nov 2020 |
Keywords
- Faculty of Theology