Abstract
Både EMD og danske domstole lægger i udvisningssager efter fast retspraksis vægt på indrejseforbuddets varighed ved proportionalitetsvurderingen efter EMRK artikel 8, stk. 2. Artiklen behandler det principielle spørgsmål, om det herved er en forudsætning, at udlændingen på tidspunktet for udvisningsafgørelsen har en realistisk udsigt til at kunne erhverve en ny opholdstilladelse efter indrejseforbuddets udløb. Det logiske svar er ja, idet et tidsbegrænset indrejseforbud i modsat fald reelt vil være (omtrent) lige så indgribende som et indrejseforbud for bestandig. EMD’s praksis giver imidlertid ikke sikkert grundlag for at indlægge en sådan forudsætning. Højesteret var derfor retskildemæssigt på sikker grund, da retten i U 2023.1 H fastslog, at spørgsmålet om den reelle mulighed for at få en ny opholdstilladelse ikke skal indgå ved fastsættelse af et tidsbegrænset indrejseforbud. Den gældende retstilstand savner dog normativ mening, men denne kritik må gøres gældende over for EMD.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | E U-Ret & Menneskeret |
| Volume | 31 |
| Issue number | 2 |
| Pages (from-to) | 94-106 |
| Number of pages | 13 |
| ISSN | 1395-220X |
| Publication status | Published - 2024 |
Keywords
- Faculty of Law