Unternehmensträger mit Vermögensbindung

På firmamentet inden for tysk selskabsret viser sig en ny stjerne, som dog af mange kun betragtes som en stjerneskud: 'Selskabet med ansvarsejerskab' eller – mere prosaisk formuleret – 'Selskab med bundet formue'. Dets væsentligste kendetegn er, at der ikke er tilknyttet nogen ret til udbytte for selskabsdeltagerne. På denne måde skal investorer, der kun tilslutter sig selskabet med henblik på personlig profitmaksimering, holdes på afstand. I stedet skal virksomheden drives af aktive ejere, der ønsker at realisere deres entreprenante ambitioner uden at forvente mere end en markedsmæssig vederlæggelse for deres arbejde.

Forslaget om at indføre en selskabsform med en sådan formuebinding har udløst heftige debatter i tysk selskabsretlig teori. Ofte betragtes en virksomhed uden individuelle udbytterettigheder som et virkelighedsfjernt og funktionsudygtigt konstruktion. Det overses dog ofte, at sådanne virksomhedsformer allerede eksisterer i stort omfang. De er blot hidtil ikke blevet anerkendt som en selvstændig type i den juridiske forskning. Dette hul søger denne artikel at udfylde.

Forfatteren og forfatterne sammenligner de væsentlige kendetegn og funktionsforudsætninger for en 'virksomhedsbærer med formuebinding' på tværs af lande. Denne overordnede betegnelse omfatter organisationsformer, der i Danmark og Østrig fremstår som såkaldte virksomheds- eller privatfonde, mens de i Tyskland kun kendes som ’dobbeltfonds-’ eller 'vetoaktie-modeller' i diskrete juridiske konstruktioner. Retssammenligningen fremhæver lighederne mellem virksomhedsbærere med formuebinding og giver inspiration til deres fremtidige lovgivningsmæssige udformning.